Læserbrev

Møde på mandag. Fokus på arkitektur og byudvikling i Holstebro

Annonce

Debat: Holstebro og hele landet hylder nu igen arkitekturen, mandag den 7. oktober er det nemlig officielt Arkitekturens Dag.

Der er grund til at hylde arkitekturen. Prøv bare at gå en tur i Nørregade og kig lidt opad bygningerne og læg mærke til de mange flotte facader, udhæng og udsmykninger.

Men der er grund til at stå vagt om bygningskulturen, en midtby med historisk sjæl vækker glæde hos de fleste, men hvordan bevarer man denne sjæl?

Vi håber også, at arkitekturen er i fokus mandag den 7. oktober, når Holstebro på et borgermøde i Black Box i Musikteatret afslører de tre bud på fremtidens plan for sygehusgrunden, slagterigrunden og resten af bymidten, og derefter kårer vinderen. De tre arkitektteams fremlægger deres forslag for midtbyens fremtid, forslag de har arbejdet med siden foråret.

Vi har for længst i BY & LAND givet vores besyv med i debatten om midtbyens fremtid, og vi har holdt flere inspirations- og debatmøder. Vi har forsøgt at tænke bredt.

Men især bygningskulturen banker vores hjerte i den grad for. Vi har derfor store forventninger til forslagene fra de tre teams

Men….! Debatten om bygningskulturen i byen vil og skal fortsætte efter mandag den 7. oktober.

I Holstebro Festuge 2020, der holdes 8.-14 juni, vil vi derfor fra BY & LAND i Holstebro og Omegn byde ind med følgende indslag: 1. Udstilling om bygningskultur og bevaringsværdige bygninger i rådhusfoyeren baseret på mere end 3000 fotos af lokale huse og bygninger. 2. Guidede ture i midtbyen, vi kalder dem ”åbne øjne”. 3. Omvisninger i lystanlægget for at sætte fokus på byens grønne islæt. Og måske 4. Et debatmøde om byens fremtid og andre aktiviteter efter at den nye plan har sat sig lidt i vores bevidsthed.

Men husk at møde op i Black Box på mandag.

De tre vindende arkitektteams besøgte Holstebro i slutningen af april. Mandag vender de tilbage for at præsentere deres forslag. Foto: Morten Stricker
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.