Annonce
Sport

Martin Braithwaites lange tå hjælper Danmark til EM

Lorraine O''sullivan/Ritzau Scanpix
Martin Braithwaite scorede til 1-0, da Danmark og Irland spillede 1-1. Dermed er Danmark kvalificeret til EM.
Annonce

Det danske fodboldhold er klar til EM-slutrunden næste sommer.

Billetten til europamesterskabet, der spilles i København og 11 andre europæiske byer, blev sikret med et hårdt tilkæmpet point, da Danmark og Irland spillede 1-1 i Dublin.

Martin Braithwaite stod bag kampens første mål efter 73 minutter, men Matt Doherty udlignede fem minutter før tid. I en intens slutfase holdt Danmark Irland fra fadet.

Det er niende gang, Danmark skal spille et EM, mens irerne må sætte deres EM-lid til playoffkampe i marts.

På forhånd vidste alle kampens aktører, at Danmark kunne nøjes med uafgjort for at kvalificere sig til EM, mens irerne var piskede til at vinde.

Åge Hareides planer måtte af tvang justeres to gange i første halvleg.

Først vred Thomas Delaney om, og efter et par minutter på sidelinjen stod det klart, at han ikke kunne fortsætte. I stedet kom Pierre-Emile Højbjerg ind i maskinrummet efter 13 minutter.

Efter en halv time fik bandagebærende Andreas Cornelius noget, der kunne ligne en muskelskade i baglåret.

Den fysiske stærke angriber måtte udgå, og Kasper Dolberg kom på banen. Den mere klejne forward blev ikke sat i scene af holdkammeraterne og havde selv svært ved at gøre sig gældende i presspillet.

Udskiftningerne ændrede heller ikke ved, at Danmark havde svært ved at få flyttet bolden over på irernes halvdel. Det gjorde sig gældende i hele kampen, og det gav en masse afleveringer mellem spillerne i den danske bagkæde.

Irerne spillede direkte ved stort set hver boldbesiddelse. Den største chance før pausen faldt dog på baggrund af en pludselig kikser i det danske forsvar. Conor Hourihane afsluttede dog midt på Kasper Schmeichel.

Derudover havde irerne et par ufarlige langskud i første halvleg, mens Danmark slet ikke truede det irske mål.

Også i anden halvleg kom Danmark ud med en afventende taktik, mens irerne var mere aggressive og direkte. Få minutter inde i anden halvleg skabte et lumsk indlæg forvirring tæt under det danske mål, men Schmeichel fik viftet bolden væk.

Minutterne løb stille og roligt af klokken, men den irske vildskab på banen og lægterne gav hele tiden en påmindelse om, at opgøret kunne tippe til grøn side når som helst.

Det kunne blandt andet være sket midt i anden halvleg, da David McGoldrick udnyttede passivt danske forsvarsspil til at vende rundt om sig selv og sende bolden mod mål. Heldigvis for Danmark røg skuddet langt over mål.

Lidt uventet ud fra kampbilledet skulle Danmark i stedet åbne målscoringen med Martin Braithwaites fuldtræffer.

Esbjergenseren jagtede et indlæg fra Henrik Dalsgaard, og det lykkedes akkurat for Braithwaite at få tåen på, så bolden ændrede retning og gik forbi Darren Randolph.

1-0-målet gav ekstatiske jubelscener mellem spillerne og det udsolgte danske fanafsnit bag målet. Alle troede formentlig, at EM-billetten var hjemme.

De øvrige tribuner forstummede, men blev vækket til live igen fem minutter før tid. Her udlignede Matt Doherty ved bageste stolpe efter et indlæg.

Det gav en hektisk afslutning foran det danske mål, men danskerne bevarede roen, afviste indlæg på stribe og kørte EM-billetten i hus.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.