Annonce
Holstebro

Miljøminister skyder forslag ned: Vi kan ikke hegne ulve inde

Lea Wermelin siger, at hun har stor forståelse for, at borgere og landmænd er bekymrede over ulvens tilbagekomst. Den 34-årige miljøminister erklærer sig parat til at se på, om definitionen af en såkaldt problemulv er tilstrækkelig klar. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Minister ser det som en opgave at prøve at bygge bro mellem tilhængere og modstandere af genindvandret ulv.
Annonce

København. Sæt de vilde ulve bag hegn, så de ikke udgør en trussel for hverken mennesker eller husdyr.

Sådan lød det kontroversielle forslag sidste år fra Socialdemokratiets daværende miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen.

Men det er ikke et forslag, den nye miljøminister, Lea Wermelin (S), har tænkt sig at bære med ind på ministerkontoret.

- Vi har fået en klar vurdering fra ministeriet, og den er, at det ikke vil være i overensstemmelse med reglerne i habitatdirektivet.

- Derfor kan vi ikke gå videre ad den vej, siger ministeren. Ulven, der i 2012 vendte tilbage til den danske natur efter mere end 200 års fravær, er fredet og beskyttet i hele EU.

- Men det er ikke det samme, som at vi ikke politisk skal følge med i udviklingen og lytte til dem, der er bekymrede, og finde en ordentlig forvaltning af området, siger Lea Wermelin. Hun har stor forståelse for de borgere, der er bekymret for rovdyret, som huserer flere steder i Jylland.

- Jeg er selv mor til to små piger, så jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det er noget, der kan give bekymring, siger hun.

Sidste år blev en hunulv skudt og dræbt på en mark uden for Ulfborg, og det satte for alvor følelser i kog hos både tilhængere og modstandere af rovdyret.

Senest er der begået hærværk mod en kirke og nogle byskilte ved Ulfborg, hvor ordene "Blod bliver ikke glemt" er malet med rød maling.

Lea Wermelin tager skarpt afstand fra den form for handlinger og ser det som en af sine opgaver at prøve at mindske spændingerne mellem ulvevenner og -fjender.

- Min opgave vil være at prøve at bygge bro og se, om vi kan lave en forvaltningsplan, hvor vi tager hensyn til både dem, der er bekymrede, og dem, der vil passe på naturen og ulven i Danmark.

Som reglerne er skruet sammen nu, kan der gives tillades til at skyde en såkaldt problemulv. Det er en ulv, der gentagne gange har angrebet husdyr, eller som ikke har udvist den normale skyhed over for mennesker. Men der er ikke givet en eneste tilladelse endnu, og kritikere mener, at definitionen ikke fungerer.

Miljøministeren erklærer sig klar til at se på sagen igen.

- Vi må se på, om definitionen er god nok, for bureaukratisk, eller om den er fin nok i forhold til, at Miljøstyrelsen kan lave en vurdering fra sag til sag. Det er noget af det, jeg vil se åbent på, siger Lea Wermelin.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.