Holstebro

Millionhandel: Jysk Energi satser stort på udbygning af fibernet til både erhverv og private

Jysk Energi ejer nu hele Fiber Backbone, efter fire andre elselskaber er købt ud. Det er et led i en stor udbygning af fibernettet de kommende år, som skal komme både erhvervskunder og private til gode, oplyser direktør Lars Naur. Arkivfoto: Søren Palmelund.
Jysk Energi er blevet eneejer af Fiber Backbone - som ejer en stor del fibernettet i hele Midt- og Vestjylland - og selskabet forventer stor vækst i især erhvervskunder i de kommende år.
Annonce

Nordvestjylland: Jysk Energi satser nu ekstra på markedet for data og fibernet, og det er sker ved, at selskabet nu bliver eneejer af Fiber Backbone, som står bag en udbygning af fibernettet i en stor del af Midt- og Vestjylland.

Private vil især kende selskabet fra udrulning af fiber, når de har fået tv og internet via Alt-i-box.

Her er det Fiber Backbone, som har været rygraden og ejet det overordnede fibernet, mens elselskaber har ejet det lokale fibernet. Fiber Backbone har de senere år satset stort på udrulning af fiber til erhverv og kommuner, så de kan håndtere store mængder data. Blandt kunderne i dag er Holstebro, Lemvig og Ringkøbing-Skjern kommuner og en lang række private selskaber samt statsaftaler.

- Men jeg forventer, at vi i løbet af et par år vil være de største i området i levering af dataforbindelser til erhvervskunder. Prismæssigt kan vi være med, og ingen andre kan i Vestjylland levere en service indenfor tre timer hele døgnet, siger Ole Bjerre, der er teknisk chef i Fiber Backbone.

Hidtil har Jysk Energi ejet cirka 18 procent af Fiber Backbone, og nu har selskabet købt de fire elselskaber ud, som har ejet de resterende 82 procent, nemlig Thy-Mors Energi, Energi Ikast, GEV i Grindsted og MES i Brande.

Led i stor udbygning

Overtagelsen hænger også sammen med, at Jysk Energi satser mange millioner på yderligere udbygning af fibernet i de kommende år.

- Vi er i forvejen det elselskab, der har brugt Fiber Backbone mest, og vi vil gerne selv have denne viden, når vi skal i gang med en stor udrulning, siger Lars Naur, direktør i Jysk Energi.

Jysk Energi (tidligere NOE) forventer at investere op mod 60 millioner kroner i udbygningen af fibernettet i 2020 - især i Lemvig og Holstebro kommuner.

Fiber Backbone er resterne af det gamle Midtvest Bredbånd, som gik konkurs, men i dag er det en "fornuftig" forretning.

- Vi tjener penge både på private kunder og på erhvervskunder. Når vi udbygger lokalt er det også for, at det skal komme vores andelshavere til gode, siger Lars Naur.

Uden for dette område satser selskabet især på erhvervkunder.

- Når vi udbygger uden for vores område, er det fordi, vi har et stærkt fibernet, og fordi det er en god forretning, siger Lars Naur.

Køber en del tilbage

De øvrige fire elskaber køber en del af det lokale fibernet tilbage fra Fiber Backbone, så for eksempel Thy Mors energi vil eje hele nettet nord for Limfjorden.

Men Fiberbackbone beholder altså et fibernet, der strækker sig langt ind i både Skive, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande og Billund kommuner.

Fiberbackbone har 13 ansatte, og de har i forvejen hjemsted i Jysk Energis bygning på Skivevej.

Handelen er med virkning tilbage fra 1. oktober. Direktøren for Jysk Energi vil ikke oplyse prisen for købet.

Af regnskabet for 2018 fremgår dog, at Fiber Backbone har en egenkapital på 59,5 millioner kroner, hvilket er langt mindre, end Midtvest Bredbånd investerede i udrulning af fibernet i landsdelen.

Efter overtagelsen vil Fiber Backbones fortsat stå for en del service og overvågning af driften af fibernettet i hele området, og selskabet kan fortsat udføre projektering og udbygning af fibernet for de andre elselskaber.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.