Holstebro

Minkavler konkurs: Hele branchen er presset

Minkavlerne er presset af lave minkpriser, og mange er afhængige af bankernes velvillighed. En minkavler vest for Holstebro gik i sidste uge konkurs i forlængelse af, at banken havde sat kassekreditten ned med én million kroner. Arkivfoto: Morten Stricker
En større minkavler i Ulfborg-området er gået konkurs, efter banken pludselig skar kraftigt ned på kassekreditten.
Annonce

HOLSTEBRO: De lave auktionspriser på minkskind gør minkavl til en underskudforretning, og minkavlerne er derfor afhængige af bankernes velvilje.

I sidste uge blev en minkfarm vest for Holstebro erklæret konkurs - en minkfarm, som her eksisteret i over 30 år og med omkring 2500 minktæver og en årsproduktion på omkring 15.000 skind. Ejeren havde selv begæret farmen konkurs, efter banken pludselig havde skåret kassekreditten ned med én million kroner - og inddraget alle indtægter til sikring af gælden. Skifteretten har sat minkfarmen under konkursbehandling.

Farmen havde ganske vist et mindre underskud i 2018, men har ellers løbende nedbragt kassekreditten over de senere år.

Dermed er den det seneste eksempel på en presset branche, hvor flere banker har signaleret, at deres tålmodighed er begrænset.

- Det begynder at snerpe til flere steder. Ingen kan levere positive tal på bundlinjen, men det er meget svært at gennemskue, hvad der foregår. Mange minkavlere er ikke afklarede, siger Ib Lundgaard, der er formand for de cirka 125 minkavlere i Holstebro Pelsdyravlerforening.

Han forventer, at der er endnu færre minkavlere tilbage, når årets pelsning i november og december er overstået.

- Der vil forsvinde nogen igen. Nogle vælger at pelse helt ned, men jeg har ingen fornemmelse af hvor mange, siger Ib Lundgaard.

Han har selv 1200 minktæver, og han har forskellige jobs som tømrer eller murerarbejdsmand for at tjene til dagen og vejen og dække underskuddet.

- Jeg forventer også at have 1200 tæver næste år, siger Ib Lundgaard.

I år har gennemsnitsprisen på auktionerne været 198 kroner for danske skind, hvor produktionsprisen er mellem 230 og 270 kroner afhængig af den enkelte avlers situation.

- Lige nu er det op ad bakke. Hvis bare skindprisen kom op i 270 til 300 kroner, så kan vi godt lave en forretning på det, siger Ib Lundgaard.

Han stiller sine forhåbninger til, at lageret af usolgte minkskind hos Kopenhagen Fur er bragt ned fra to millioner for et år siden til nu 600.000 skind.

Enkelte stramme banker

Det er ikke alle banker, der har strammet kreditterne over for minkfarmerne, ifølge John Papsø, næstformand i Kobenhagen Fur.

- Vi har været i kontakt med flere af de store banker, som har signaleret, at de har en målsætning om at bære branchen igennem, siger John Papsø om den kriseramte branche.

Til gengæld kan han godt mærke, at minkavlerne er pressede.

- Det er ikke sjovt længere, og folk kæmper for at klare sig igennem, siger John Papsø.

Lige nu afventer mange minkavlere et svar fra bankerne på deres budgetter og kreditter for næste år.

- Alle vil gerne have en afklaring med banken inden pelsningen i november, så man ved, hvor mange mink man skal beholde til produktion, eller om man skal pelse det hele ned, siger John Papsø.

Situationen for minkavlerne er meget individuel, men næstformanden har valgt at være relativ optimistisk.

- Jeg tror, at der vil lukke færre minkfarme, end man generelt forventer. Men der er flere ældre minkfarmere, som vil vælge at stoppe og gemme de sidste skind, til det bliver bedre tider med højere priser, siger Papsø.

Han tror på, at skindpriserne vender næste år - i øvrigt som branchen også forventede skulle være sket i 2019, hvor priserne tværtimod faldt yderligere.

- På verdensplan forventes en produktion på 25 millioner minkskind næste år, mens der i år er solgt knap 40 millioner, som der er brug for på systuerne. Så det bør vende, siger John Papsø.

Avisen har kontaktet den konkursramte minkavler, som ikke har kommentarer.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.