Mærkedage

Modebranchens godfather

Den italienske modeskaber Giorgio Armani fylder 85 år den 11. juli. Miguel Medina/Ritzau Scanpix
I over fire årtier har Giorgio Armani stået i spidsen for et af de mest succesfulde modehuse i verden, og han fortsætter, indtil han dør. Torsdag fylder han 85.
Annonce

85 år: Han er italiener med stort "I".

Men det var noget så uitaliensk som en tysk folkevogn, der var med til at kickstarte modeskaberen Giorgio Armanis imponerende karriere.

Det vender vi tilbage til.

I dag står Giorgio Armani, der torsdag den 11. juli bliver 85 år, bag et af verdens største og mest kendte modehuse, og han har tjent en formue på det.

At han skulle være med til at klæde alverdens kendisser og velhavere på, var dog ikke lige til at forudse i Armanis yngre dage.

Han var først et smut forbi medicinstudiet på universitetet i Milano. Men lægedrømmen holdt blot i tre års tid. Så droppede han ud og søgte ind i hæren. Heller ikke her fandt han sin rette hylde.

Tilbage i Milano - Italiens modehovedstad - fik Giorgio Armani job som vinduesdekoratør i et shoppingcenter, og så var kimen til et liv inden for mode lagt.

Armani gik fra vinduet ind i butikkens herreafdeling som indkøber, hvor hans appetit på herremode blev vakt.

Og i slutningen af 1960'erne kom Armani til designeren Nino Cerutti, hvor han skulle designe herretøj.

Der skulle en mand ved navn Sergio Galeotti til at overbevise Armani om, at han skulle starte sit eget. Det var her - i en alder af over 40 år - at Armani måtte sælge sin Volkswagen Beetle for at få råd til kontorplads og tekstiler til sit og Sergio Galeottis nye firma.

Allerede året efter var der Armani-tøj i butikkerne, og i 1979 var han klar med en kollektion til amerikanerne på den anden side af Atlanten.

I dag er der ikke et kontinent uden Armani-butikker, og italienerens imperie rummer alt fra luksushoteller til duftserier.

Giorgio Armani har ofte været først ude. Blandt andet krediteres han for at være manden, der fandt på, at kendisser skulle iklædes designertøj på den røde løber.

Og han var den første designer, der stoppede med at bruge tynde modeller med en BMI (body mass index) på under 18.

Giorgio Armani mener, at det er enkeltheden i hans design, der har sikret succes.

Han har ingen planer om at gå på pension.

- Så længe jeg er her, er jeg chefen, har han sagt i et interview med magasinet GQ.

Folkevognen solgte han i øvrigt for godt 4000 kroner dengang i 70'erne. Armanis formue er i dag omkring 60 milliarder kroner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Posefester er en balancegang

En gruppe forældre til teenagere i Holstebro har stiftet en forening, som har til formål at arrangere en rækker fester for byens unge på mellem 14 og 17 år. Fester i privat regi, hvor det er tilladt for de unge at medbringe og indtage alkohol. Det koncept er der sådan set ikke noget nyt i. Det kaldes posefester og har eksisteret i mange år. Blandt andet i Feldborg og Spøttrup. Formålet er selvsagt at imødekomme de unges ønske om at kunne mødes og feste med alkohol som en del af samværet og samtidig sikre, at det foregår under opsyn. Det hele bunder i en forventning om, at de unge drikker under alle omstændigheder, og at de "lovlige alkoholfester" kan fungere som ventil og dæmme op for spontane drukgilder i parker eller andre steder. Det er ikke nogen dum idé, men "de gør det jo alligevel, og så er det bedre at …" er en blåstempling af de unges alkoholforbrug. I den nye forening skal man være 14 år og gå i 8. klasse for at være med, mens man i Feldborg kan komme med fra konfirmationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 16 slet ikke drikker alkohol, og at unge mellem 16 og 18 maksimalt drikker fem genstande ved samme lejlighed. Selv om den nye forening i Holstebro har en lidt strengere politik på det område, end de andre kendte posefester, følger grænserne ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det er her, balancegangen for alvor bliver vanskelig. Forældrene har helt sikkert ret i, at nogle unge vil drikke under alle omstændigheder. Men faldet i unges alkoholforbrug over de seneste år skyldes en generel holdningsændring i samfundet og indførelsen af restriktioner for køb af alkohol. Og den udvikling risikerer vi at bremse med initiativer som posefesterne. Det ændrer dog ikke på, at initiativet overordnet er både prisværdigt og fornuftigt. Aldersgrænser og antallet af genstande kan diskuteres, men i sidste ende er det hverken sundhedsstyrelsens eller festarrangørernes ansvar at sætte grænsen. Det er og bliver op til den enkeltes forældre.