Annonce
Kultur

Musical rykker ind i operaen

Tammi Øst i rollen som den sky og glemte diva Norma Desmond. Foto: Den Jyske Opera
Andrew Lloyd Webbers "Sunset Boulevard" er på Den Jyske Operas program i 2020. Tammi Øst har en hovedrolle.
Annonce

Musicals trækker stort publikum, og nu rykker genren også ind i Den Jyske Opera.

På programmet for sæson 2020-21 står Andrew Lloyd Webbers bestseller "Sunset Boulevard". Hovedrollen er besat med skuespilleren Tammi Øst, ligesom teaterchef Philipp Kochheim sidste sæson lod en anden skuespiller, Kurt Ravn, spille en hovedrolle i tango-operaen "Maria de Buenos Aires".

Men hvorfor musical i operaen?

- Fordi der ikke er forskel. Det handler om godt teater og dårligt teater, og den her er fantastisk. Moderne operaer tager også moderne instrumenter ind. Her kan vi spille for fuld udblæsning, fordi vi har et stort orkester med 45 mand i Aarhus Symfoniorkester og det store Den Jyske Operas kor. Det er første gang i Danmark, denne musical bliver spillet med så stor besætning, siger Philipp Kochheim.

Han ser med musicalen også en mulighed for at hente et nyt publikum ind.

- Måske får de smag for opera, når de oplever det kæmpe kor og orkester, vi disker op med, og som "Sunset Boulevard" er lavet til, siger Philipp Kochheim og nævner, at Operaen på Det Kongelige Teater spiller musicalen "Sweeney Todd" lige nu.

Programmet

Se hele programmet for Den Jyske Operas sæson 2020-21 på www.jyske-opera.dk

Billetsalg til "Sunset Boulevard" åbner mandag 18. november. For øvrige forestillinger foråret 2020. Alt hos Musikhuset Aarhus, landets teaterforeninger og spillesteder.

Gensidig interesse

- Fra nogle musicals glemmer man hurtigt melodierne, når man har forladt salen. Men i "Sunset Boulevard" er der mange, man aldrig glemmer, siger Philipp Kochheim, der jævnligt tager til London for at se musicals.

- Der er forskellige former for opera, og sidste år havde vi en tangoopera med "Maria de Buenos Aires", føjer Kochheim til.

Og hvorfor Tammi Øst i hovedrollen?

- Det handler om aura. Mange spiller godt, men ikke alle skuespillere har aura. Jeg har set hende på Det Kongelige Teater, og interessen for hende til "Sunset Boulevard" gik begge veje. Da hendes pianist så, at vi skulle spille "Sunset Boulevard", sagde han, at hun skulle spørge til rollen, og vi stod med de samme tanker og ville gerne have hende, siger Kochheim.

- Jeg har haft et rigtig godt møde med Tammi Øst. Hun viste mig sin fantastiske parodi på Marlene Dietrich, siger operachefen i Aarhus.

Sky og glemt diva

Tammi Øst, der er 61 år, spiller rollen som Norma Desmond, og som Joe Gillis spiller et andet stort navn, den amerikanske musicalsanger, danser og koreograf Randy Diamond.

Tammi Øst har tidligere arbejdet med operasangere i Det Kongelige Teaters "Horisont", hvor opera, ballet og skuespil var koblet sammen, oplyser hun.

- Men noget lignende "Sunset Boulevard" har jeg ikke prøvet. Jeg glæder mig, og nu kender jeg efterhånden "Sunset Boulevard" godt. Jeg tror, det bliver godt. Ellers havde jeg ikke givet mig i kast med opgaven, siger Tammi Øst.

Tammi Østs rolle handler om den sky og glemte diva Norma Desmond fra stumfilmsæraen. Rollen har før været spillet af så store navne som Glenn Close og Gloria Swanson.

Tammi Øst skal spille musical med Den Jyske Opera. Foto: Den Jyske Opera

Rigoletto kommer også

Musicalsangeren Martin Loft er også med foruden unge talenter fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia.

"Sunset Boulevard" er på Den Jyske Operas program fra august 2020.

Billetsalget begynder mandag 18. november.

På operaens program i næste sæson er også krimien "Rigoletto", skrevet af Verdi. Den spiller i efteråret 2020, og i foråret 2021 kommer kærlighedsfesten ud af kontrol i Poul Schierbecks "Fete galante", der er den tredje i Den Danske Serie.

Der bliver også opera for de 3-6-årige med "Her bygger jeg et hus". Ud af ingenting vokser et hus med lyd, musik og magi. det er i foråret 2021.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?