Annonce
Holstebro

Naboer ringede 112: Tog kørte over med fuld fart trods fejl på bomme

Naboerne var så utrygge, at de sendte bud efter politiet, der rykkede ud og foretog en vejafspærring. Foto: Lund
"Jeg har boet her i 14 år, og det er den farligste situation, jeg har oplevet," siger nabo til jernbaneoverskæring, der i flere timer torsdag har været ude af drift.
Annonce

Holstebro: Bilister skal tage sig i agt, hvis de kører ad Lemvigvej. Her virker jernbanebommene i øjeblikket ikke - og har ikke gjort det en stor del af eftermiddagen.

Banedanmark har en mand på stedet, og inden da har Midt- og Vestjyllands Politi været ude at lave en afspærring, så bilister er blevet ledt en anden vej.

Det var naboer til jernbaneoverskæringen, der ringede 112, fordi de var utrygge.

- Der kom et tog med fuld fart på - vel 70 kilometer i timen. Lige forinden var der gået en ældre dame over og kørt en bil forbi, fortæller Anitta Minet og tilføjer, at hun har ringet hele tre gange til Banedanmark for at gøre opmærksom på de defekte bomme.

- Nu har jeg boet her i 14 år, og det er det farligste, jeg nogensinde har oplevet, siger en anden nabo, der var ham, der alarmerede politiet.

Naboerne fortæller, at de jævnligt oplever fejl på bommene. Enten går de ikke ned - eller op igen og står og bimler og bamler i op til en halv time efter et tog er kørt igennem.

- Så begynder folk jo at blive utålmodige og zigzagge mellem bommene, og det er jo smadderfarligt, siger Anitta Minet.

Banedanmark er lige nu ved at undersøge, hvad der er gået galt, og hvorfor lokomotivføreren på Københavnertoget, der krydsede Lemvigvej lidt forsinket - cirka 13.44 - ikke stoppede toget før overskæringen, og steg ud af toget for selv at aktivere bommene manuelt. Det er normal procedure, men det skete ifølge flere vidner ikke, ligesom vidner oplyser til Dagbladet, at lokomotivføreren først tudede i hornet, efter han havde passeret overskæringen.

Banedanmarks montør på stedet har fundet en defekt komponent på relæsystemet, men reservedelen skal hentes i Herning. Bommene forventes derfor tidligst at være oppe at køre igen omkring klokken 17.30-18.00 torsdag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.