Erhverv

Naboer til havvindmøller får bedre chance for at blive hørt

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Energistyrelsen ændrer proces for havvindmølleparker, så borgere bedre kan forholde sig til miljøkonsekvenser.
Annonce

Når der fremover skal opføres havvindmølleparker tæt på de danske kyster, får lokale borgere og sommerhusejere nu bedre mulighed for at blive hørt.

Energistyrelsen har ændret processen for at give tilladelse til at bygge vindmøller på havet.

Borgerne får fremover mulighed for at blive hørt og give indsigelser, efter at der er blevet lavet en rapport, der ser på konsekvenserne for miljøet i det konkrete projekt.

Rapporten undersøger konsekvensen af vindmøllerne for blandt andet fugleliv, fisk, planter, støj og udsynet ud over havet.

Tidligere er borgerne blevet inddraget i projektet på et tidspunkt, hvor der kan have været flere forskellige scenarier i spil.

For eksempel den præcise placering af møllerne ude på havet. Dermed kan der have været flere scenarier for påvirkningen på miljøet.

- Styrelsen har vurderet, at borgerne med den justerede proces bedst sikres mulighed for at forholde sig til de konkrete projekter, der kan blive opført, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Ændringen gælder for de havvindmøller, der bliver lavet på initiativ fra en virksomhed. De er kendt som åben-dør-havvindmølleparker.

Den nye proces gælder for alle nuværende og fremtidige projekter. For tre projekter betyder det, at der vil være en ekstra høring.

Det gælder Jammerland Bugt ved Vestsjælland, Omø Syd sydvest for Sjælland og Mejl Flak i Aarhus Bugt.

Processen er blevet ændret efter en afgørelse i projektet Vesterhav Syd ved Ringkjøbing.

I december afgjorde Energiklagenævnet, at der skulle laves et tillæg til miljørapporten. Det var efter en klage fra utilfredse sommerhusejere

Det udskød byggeriet af Vesterhav Syd samt Vesterhav Nord, der skal bygges ud for Thyborøn, med tre år.

Siden har svenske Vattenfall, der bygger parkerne, besluttet at rykke parkerne og de i alt 41 vindmøller længere ud på havet.

Det er ikke afgjort, hvor de præcis skal stå. Det vil ske næste år efter nye undersøgelser.

/ritzau/

Link til pressemeddelelse på Energistyrelsens hjemmeside
Link til oversigt over konkrete havvindmølleprojekter
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.