Struer

Naturfredningsforeningen bekymret over et muligt udslip af mikroplast

Struer Kommune har godkendt en mere solid kystbeskyttelse tre steder på Thyholm og Jegindø end det her var tilfældet med en etablering af høfder ved Serup Strand i 2004. Arkivfoto: Thomas Freitag
Byrådet i Struer Kommune godkender etablering af kystbeskyttelse med brug af plast til spuns ved blandt andet Sortevej på Thyholm.
Annonce

Thyholm: Byrådet i Struer Kommune godkendte tirsdag aften, at der kan etableres ny kystbeskyttelse ved Bøhlørevej 5 på Jegindø, ved Serup Strand og ved Sortevej 3 på Thyholm.

Det skete efter en høringsperiode med bemærkninger fra blandt andet Kystdirektoratet og Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Struer.

Kystdirektoratet havde tekniske indvendinger, som medførte et par ændringer i forhold til de oprindelige forslag.

Danmarks Naturfredningsforening ytrede bekymring over brugen af plast til etablering af en en spunsvæg, som skal beskytte kysten mod erosion ved Sortevej 3, og under spørgetiden umiddelbart efter det åbne byrådsmøde tirsdag aften, måtte Helle Lyng fra lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening konstatere, at byrådet havde fejet bemærkningerne fra naturfredningsforeningen af bordet.

- Vi giver kun tilladelse til brugen af godkendte materialer, og så må vi gå ud fra, at det er i orden, sagde borgmester Niels Viggo Lynghøj (S).

I tilladelsen fra Struer Kommune bliver der stillet betingelser om, at spunsvæggen skal fjernes, hvis plasten begynder at mørne, og hvis der brækker et stykke af, skal det indsamles og håndteres efter lovgivningen på det pågældende tidspunkt.

- Slet ikke godt nok, mente Helle Lyng og pointerede, at der i byrådets godkendelse af projektet slet ikke var taget stilling til, om der ville sive mikroplast ud i naturen fra den godkendte kystbeskyttelse.

Dette kom så heller ikke til at ske.

Projekterne blev godkendt af et enigt byråd, og arbejdet kan dermed gå i gang på de anviste betingelser.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.