Ulfborg/Vemb

Naturstyrelsen stopper udlicitering af skovarbejdere

Miljøminister Lea Wermelin (S) har besluttet at stoppe en udlicitering, som ville betyde, at 30 skovarbejdere skulle skifte fra Naturstyrelsen til en privat entreprenør. Arkivfoto: Morten Stricker.
Miljøminister Lea Wermelin (S) har besluttet at sætte en stopper for at udlicitere en større del af Naturstyrelsens skovarbejde frem mod 2021.
Annonce

Ulfborg: Miljøminister Lea Wermelin (S) har stoppet den tidligere regerings beslutning om at udlicitere en større del af statens skovarbejde, hvor cirka 30 skovarbejdere skulle skifte arbejdsgiver fra Naturstyrelsen til en privat entreprenør.

Opgaverne omfatter blandt andet fældning træer, nyplantning og opsætning af hegn. De ansatte skovarbejdere, der stod til udlicitering, har lokalt kendskab til skovene.

- Jeg har besluttet at stoppe den ideologiske udlicitering af vores skovdrift, fordi jeg ikke vil være med til at udlicitere dele af naturplejen alene af politiske grunde. Opgaven løses i dag med god kvalitet af Naturstyrelsens medarbejdere, og jeg ser ingen grund til, at vi fra politisk hold skal tvinge dem til at skifte arbejdsgiver, siger miljøministeren Lea Wermelin i en pressemeddelelse.

- Man skal stoppe med at tro, at man kan få det hele for den halve pris, tilføjer hun.

Beslutningen om udliciteringen blev truffet i marts 2018.

Opgaver og tre tilhørende medarbejdere er allerede udliciteret og overdraget til private aktører, og det bliver ikke ændret.

Naturstyrelsen har cirka 670 medarbejdere, og heraf er 200 skov- og naturteknikere, som har opgaver omkring skovdrift, friluftsliv og naturpleje.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.