Erhverv

Netto-direktør: - Der er beslutninger, du som kunde ikke gider at træffe

Nogle af de kedelige basisvarer kan forsvinde fra Netto-butikkerne, hvis kunderne køber dem på nettet. Det er håbet hos Nettos øverste direktør Michael Løve, der her ses ved en tidligere åbning af en ny butik. Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Netto vil sælge toiletpapir på abonnement, og det skal skabe bedre plads til indbydende måltidsløsninger i butikkerne. Dermed har endnu en butikskæde erkendt, at vi forbrugere i stigende grad vil købe almindelige dagligvarer på nettet
Annonce

Forbrug: Både Coop og Nemlig.com har i årevis solgt helt almindelige supermarkedsvarer på nettet, men den mest profitable dagligvarekoncern i Danmark - Salling Group - har mildest talt været fodslæbende.

For to år siden begyndte Sallings varehuskæde Bilka ganske vist at åbne for bestillinger på nettet, men kunderne skal stadig selv hente varerne i det nærmeste Bilka-varehus.

Nu overgiver landets største discountkæde, de Salling-ejede Netto-butikker, sig også til nethandel med et koncept, der endnu ikke har været set i Danmark.

Med tjenesten Fillop kan danskerne snart få bragt kedelige varer som toiletpapir, ris, tandpasta og andre basisvarer hjem til hoveddøren med en abonnementsordning. Så ankommer disse varer med de intervaller, som man har bestilt, mens man fortsat må skaffe sine ferske fødevarer på anden vis.

Man kan nemlig hverken bestille mælk eller kyllingelår over Fillop, for dem ser Netto gerne, at man henter i den nærmeste butik.

Nettos topchef Michael Løve mener, at den nye tjeneste bliver en lettelse for kunderne, fordi de færreste går voldsomt op i navnet på deres køkkenruller eller madpapir.

- Det ville aldrig passe til Netto at levere det samme produkt, som Coop og Nemlig.com gør. Vi skal noget andet, og derfor har vi udtænkt dette koncept. Det unikke er, at der er en discountkæde, der laver en landsdækkende løsning for distribution af dagligvarer til folks hjem. Det kender jeg ikke til noget andet sted i verden, siger Michael Løve.

Gammel kæde

Netto-kæden, der foruden mere end 500 butikker i Danmark også rummer discountbutikker i Polen og Tyskland, styres fra et hovedkvarter i Køge, hvor kæden også har sit lager.

Michael Løve kom til koncernen for præcis to år siden efter en lang karriere med topposter hos danske Coop og senest i spidsen for en stor britisk byggemarkedskæde.

Netto er en gammel butikskæde fra 1981 og trængte til fornyelse, og Michael Løve var fra starten ærgerlig over de mange lukkede kontorer i Køge. Nu skal de bygges om til storrumskontorer, og derfor mødes vi nu i en midlertidig pavillon, der ikke helt holder standarden for et domicil til en milliardkoncern.

Over hoveddøren står der ”Hundehuset” på et skilt med klar reference til skottehunden, der er Nettos maskot.

Ekspansionen i Danmark fortsætter. Næste år når man op på 520-530 butikker, for tiltroen til den fysiske butik er intakt, selvom det er populært at tale om nethandel. Ifølge analyseinstituttet Nielsen har 14 procent af danskerne prøvet at handle dagligvarer på nettet, men det er stadig kun omkring to procent af salget, der i dag foregår online.

- Hvorfor er mad bestilt på nettet og leveret til din hoveddør ikke eksploderet? Ligesom tøj, elektronik og alt muligt andet? Jeg tror, at den største barriere er, at det kræver ret meget planlægning af dig. Du skal sætte dig ned og beslutte, hvad du vil have til middag, og det er en meget rationel øvelse, der kræver noget disciplin, siger Michael Løve.

Nogle giver op

Han mener, at denne øvelse tiltaler nogle forbrugere, mens andre giver op og foretrækker at lade sig inspirere, når de rent faktisk står foran køledisken i den nærmeste butik.

Til gengæld mener man ikke hos Netto, at ret mange ønsker at bruge energi på de mere kedelige varer som køkkenruller og vaskepulver, som det også kan være besværligt at slæbe med hjem.

- Så hvorfor skal du stå og bøvle med det nede i butikken? Vi tror på, at vi hjælper dig ved at automatisere de valg, du ikke ønsker at bruge tid på. Nogle gange gør man det nemmere for kunden ved at fjerne nogle valg fra dem. Det er hele discountkonceptets præmis, at der er beslutninger, som du som kunde ikke gider at træffe, siger Michael Løve.

1500 testpersoner

Lige nu befinder Fillop sig i en testfase, og efter den første dag havde over 1500 danskere meldt sig som testpersoner. Efter nytår skal Fillop være klar i en endelig udgave, og så skal en omfattende reklamekampagne gøre abonnementsservicen kendt blandt forbrugerne.

Målet er 50.000 kunder inden for det første år. Hvis det lykkes, vil Netto allerede tjene penge på tjenesten, oplyser Michael Løve.

Men Fillop kan også løse et pladsproblem for Netto. Mange af de ældre butikker i kæden er meget små og kan dårligt leve op til de krav, som der stilles til discountbutikker i dag. Derfor er der i fremtiden udsigt til færre af de kedelige varer i Netto.

- Det vil passe mig fint, hvis vi over tid kan tage noget af trykket væk fra de varer, der naturligt bestilles med Fillop-konceptet. Så kan vi bruge pladsen på flere ferske varer og flere økologiske valgmuligheder, som vi har i sortimentet, men som vi ikke har plads til i alle butikker i dag, siger Michael Løve.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.