Annonce
Lemvig

Nu kan der også dystes i dart og pool

Jens Erik Frost er med i det udvalg, der planlægger Thyborøn-mesterskaber i indendørs fodbold 2. juledag. Nu kan der også dystes i dart og pool. Jens Erik Frost har deltaget i alle mesterskaber siden det første i 1968. Foto: Allan Damgaard
Der har været Thyborøn-mesterskaber i indendørs fodbold 2. juledag siden 1968, men tilslutningen er været dalende de seneste år, så derfor kan der i år også dystes i dart og pool.
Annonce

Thyborøn: - Vi er nødt til at gøre noget for at få stoppet tilbagegangen. Tilslutningen har været dalende de seneste år. Nu gør vi noget for at få vendt udviklingen, og vi håber at få skabt en hyggelig dag for hele familien, siger Jens Erik Frost fra Thyborøn.

Det drejer sig om Thyborøn-mesterskaberne i indendørs fodbold. De har været afviklet 2. juledag siden 1968, hvor hallen i Thyborøn blev bygget og gjorde det muligt at dyrke sport indendørs.

Da tilslutningen var størst, var det nødvendigt at tage 4. juledag i brug for at få afviklet de mange fodboldkampe.

I dag er situationen en anden. Der bliver færre og færre hold.

- Nu prøver vi med nogle nye tiltag. Vi laver i år turneringer i dart og pool med to spillere på hvert hold. Vi vil gerne have nogle flere til at være aktive ved mesterskaberne, siger Jens Erik Frost.

I Gitte Henning Salen bliver der desuden opstillet to hoppeborge, så de yngste også har noget at fornøje sig med. Turneringerne i dart og pool foregår i ungdomsklubbens lokaler.

Det er ungdomshold og firmahold, der kæmper om ære og prestige ved mesterskaberne i Thyborøn, der afvikles i Thyborøn Fritids regi og foregår i Wærket - altså Thyborøn-Hallen.

Vi laver i år turneringer i dart og pool med to spillere på hvert hold. Vi vil gerne have nogle flere til at være aktive ved mesterskaberne.

Jens Erik Frost, Thyborøn-mesterskaberne

Nede på 12 firmahold

- Sidste år var vi nede på blot 12 firmahold, og det ligger meget under de år, hvor tilslutningen var højest. Vi har været oppe på 32 firmahold, og dengang var vi meget nøjeregnende med, at samtlige spillere på firmaholdet nu også arbejdede for det pågældende firma. Den regel er vi for længst gået bort fra. Nu skal der i princippet blot være en enkelt på holdet, der er ansat i det Thyborøn-firma, der stiller med et hold, siger Jens Erik Frost.

Han sidder i planlægningsudvalget og gør meget for at være opsøgende, så Thyborøn-drenge, der læser eller arbejder i andre byer, deltager i fodboldturneringen 2. juledag, hvor de typisk er hjemme på juleferie.

På ungdomssiden arbejder Thyborøn og Harboøre sammen med fælles fodboldhold, og det er disse hold, der også skal dyste ved mesterskaberne.

- Hvis vi kan nå op på 40 deltagende hold i alt, så vil det være tilfredsstillende, siger Jens Erik Frost, der har været med i turneringen i alle årene siden 1968 - enten som spiller eller ved dommerbordet eller i en helt tredje rolle.

I øvrigt husker han stadig 1975-udgaven af mesterskaberne særdeles godt. Her var han nemlig med til at vinde hele tre rækker: Yngling, senior og firma. Sidstnævnte var med Thyborøn Trawlbinderi.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?