Annonce
Indland

Ny højspændingsforbindelse vil gøre strømmen dyrere

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Viking Link bliver solgt som en økonomisk gevinst for samfundet. Forbrugerne får dog en ekstraregning.
Annonce

De danske husholdninger og virksomheder har udsigt til at skulle betale milliarder på grund af den nye højspændingsforbindelse fra Danmark til Storbritannien, Viking Link. Det skriver Jyllands-Posten søndag.

I den offentlige debat er projektet – der er knyttet sammen med de master og luftledninger, som skal etableres gennem Vestjylland – blevet fremlagt som økonomisk fordelagtigt.

- På bundlinjen kommer det her til at tilføre samfundsøkonomien penge, sagde klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i september på et samråd.

Men når regnestykket brydes op, står forbrugerne til at skulle betale 7-8 milliarder kroner over 40 år, viser et svar fra ministeriet.

Årsagen er, at Viking Link gør det muligt at sælge strøm til Storbritannien, og med en øget efterspørgsel på dansk strøm er forventningen, at prisen stiger. Også for de danske elkunder.

Det gavner til gengæld producenterne – for eksempel Ørsted og svenske Vattenfall – der har udsigt til at tjene 9-10 milliarder kroner på Viking Link.

Da producenterne tjener mere, end forbrugerne skal betale, og da staten også står til at tjene penge på projektet, konkluderer ministeriet, at projektet skaber "en nettogevinst for samfundet".

Anders Houmøller er sekretariatschef i Foreningen for Slutbrugere af Energi og tidligere afdelingsleder hos den daværende elproducent Elsam.

Han påpeger, at regnestykket baserer sig på prognoser, der går 40 år ud i fremtiden, og kalder det "helt vanvittigt, at man vil sende en milliardstor regning til de danske elforbrugere, for det er meget usikkert, om de samfundsøkonomiske gevinster nogensinde bliver realiseret".

For en husholdning vil elregningen – ifølge ministeriet – stige med mellem 8 og 40 kroner plus moms om året i 40 år.

For en mellemstor produktionsvirksomhed med et årsforbrug på 10 GWh vil stigningen være 20.000-100.000 kroner om året.

/ritzau/

Artikel i Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Sløj ligestilling

Hvis man lige gik og troede, at det haltede gevaldigt med ligestillingen i de private virksomheder, så er det ikke noget imod ligestillingen i det kommunalpolitiske i Holstebro. Mændene er ikke bare flest med stor overvægt i byrådet. De sidder også tungt på syv af otte udvalgsformandsposter og endnu tungere på bestyrelsesposterne i de selskaber, som kommunen udpeger bestyrelsesmedlemmer til. I sidste uge kom Danmarks Statistik med en opgørelse, der viste, at 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne i det private er kvinder. Det er bestemt ikke er imponerende. Men i forhold til i det kommunalpolitiske system er man da i det mindste kommet et stykke vej. Nu er det jo ikke nødvendigvis et problem, at der ikke sidder nogen kvinder i bestyrelsen i eksempelvis det fælleskommunale affaldsselskab Nomi4s eller flere for bordenden i diverse politiske udvalg, hvis det er fordi, kvinderne bare ikke har lyst - selv om flere af posterne også har en attraktiv økonomi. Det største problem er, at man risikerer at gå glip af en forfærdelig masse talent, hvis man ikke lader kvinderne komme mere i spil. Det handler bestemt ikke om, at der skal laves kvoter. Mange kvinder vil sandsynligvis frabede sig at blive valgt til en bestyrelse i det private erhvervsliv alene på grund af deres køn. Det samme gør sig formentlig gældende i den politiske verden. Kvinderne skal frem i køen, fordi de er kompetente, og fordi de bidrager positivt til en virksomhed. Også på bundlinjen. Når man ser på ligestillingen i den kommunalpolitiske verden, er der stadig et stort bjerg, der skal bestiges. Der er stadig en mur af mænd, der skal væltes af vejen. Der mangler både flere kvinder, der banker i bordet og siger, at nu er det nok og som kan inspirere andre. Og der mangler også en politisk kultur, hvor man sikrer sig, at det vitterligt også er den bedste m/k, der får jobbet - og ikke bare den bedste mand. Som kommunens eneste kvindelige bestyrelsesmedlem i et af de kommunale selskaber siger: "Det er et punkt, der ikke har fået så meget opmærksomhed, men det tror jeg, at det vil få i fremtiden." Mon ikke.