Annonce
Danmark

Ny skattesag kan betyde hundredvis af millioner i mistet skat

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Skattestyrelsen fulgte ikke op på, hvorfor 60 procent af borgerne ikke angav gevinst og tab ved aktiesalg.
Annonce

Skattestyrelsen har ikke fulgt op på, at nogle borgere undlod at selvangive deres gevinst og tab ved aktier, hvilket Skatterevisorerne kritiserer.

Det kan betyde et potentielt tab på 500 millioner kroner årligt. Det fremgår fredag af Statsrevisorernes bemærkning til en beretning fra Rigsrevisionen.

- Det er en pænt stor sag i kroner og øre. Det er mærkeligt, at folk, der har aktier, ikke har angivet enten deres gevinst eller tab. Det har de ikke gjort på deres selvangivelse, siger Statsrevisorernes formand, Henrik Thorup (DF).

Kort fortalt har Skattestyrelsen ikke fulgt op på, hvorfor cirka 60 procent borgere med aktier ikke selvangav gevinst og tab ved salg, selv om styrelsen har gjort opmærksom på det i borgernes årsopgørelse.

Det finder Statsrevisorerne ikke tilfredsstillende, hvilket er midt i spektret på deres skala for kritik.

- Der er ret mange, der ikke svarer på det, og så sker der ikke mere. Det er utroligt, når man ovenikøbet har gjort opmærksom på det, siger Henrik Thorup.

Skattestyrelsen burde i højere grad have anvendt de oplysninger, som styrelsen modtager fra banker, i skatteberegningen af gevinst og tab ved salg af unoterede aktier, lyder kritikken.

Den halve milliard kroner årligt er et beregnet tal, hvorfor det kan være større eller mindre. Desuden kan fejl og muligt misbrug have kostet statskassen 377 millioner kroner årligt. Der kan dog være et vist overlap mellem de to.

I 2018 var der cirka 966.000 borgere i Danmark, som ejede aktier i danske depoter med en samlet kursværdi på cirka 250 milliarder kroner.

Bankerne har siden 2010 skullet indberette oplysninger om købs- og salgssummer ved handel med noterede aktier i danske bankdepoter.

Det har muliggjort, at Skattestyrelsen kan foretage automatisk beregning af borgernes gevinst og tab ved salg af aktier for cirka 86 procent af kursværdien af de noterede aktier.

Tilsvarende automatisk beregning finder ikke sted i forhold til selskaberne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.