Erhverv

Nye boliglån og lune finansmarkeder øger Nykredits overskud

Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Tusindvis af boligejere har konverteret boliglån i år, hvilket har øget indtægterne hos Nykredit.

Nykredit tjente flere penge år i første halvdel af 2019, hvor bank- og realkreditkoncernen nød godt af, at tusindvis af boligejere omlagde deres boliglån.

Samtidig har Nykredit tjent markant flere penge på de værdipapirer, som koncernen ligger inde med. Det skyldes især stigende kurser på bankaktier, som Nykredit ejer.

Samlet fik Nykredit et overskud på 3,6 milliarder kroner. Det er en stigning fra 3,3 milliarder kroner i samme periode året før.

Det viser Nykredits regnskab for første halvår, der er offentliggjort tirsdag morgen.

Renterne på de finansielle markeder er faldet gennem 2019. Det har givet boligejerne mulighed for at omlægge lån til lavere renter.

De danske banker har generelt set mærket stor aktivitet, og det har også skæppet i kassen hos Nykredit, der får gebyrer i kassen, når kunderne omlægger lån.

- Vi står midt i en rekordstor konverteringsbølge, hvor tusindvis af boligejere over hele landet sikrer sig historisk billige lån, der formentlig ikke fås bedre noget sted i verden, siger koncernchef Michael Rasmussen i en kommentar til regnskabet.

- Mange boligejere vælger samtidig at skifte bank og realkreditinstitut. Det mærker vi i Nykredit, hvor de seneste års solide kundetilgang fortsætter, siger han.

Nykredit er den største spiller i Danmark på markedet for boliglån. Koncernen formidler lån til de danske boligejere gennem sit realkreditselskab, Totalkredit.

Nykredit har en markedsandel på 41,7 procent. Den er steget en anelse i 2019.

Koncernen forventer for hele 2019 et overskud før skat på 7,25-7,75 milliarder kroner. Forventningerne blev opjusteret i juli.

Efter første halvdel af året lyder overskuddet på den post på 4,3 milliarder kroner.

/ritzau/

Link til Nykredits regnskab på koncernens hjemmeside
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.