Annonce
Lemvig

Nye solcelleprojekter planlægges

Der bliver efterspørgsel på plads til solcelleparker. Det første i kommunen var dette i Nees. Arkivfoto: Morten Stricker
Kommunen har indkaldt konkrete projektforslag - nu melder de første projektmagere sig på banen med ønske om store solcelleparker
Annonce

Lemvig: Planerne om store solcelleanlæg i Lemvig Kommune begynder nu at dukke op i kølvandet på, at Lemvig Kommune har indkaldt projektforslag.

Skovgaard Invest har tre anlæg i støbeskeen, men ved endnu ikke, om de kan få byggetilladelsen af Lemvig Kommune. Alligevel indkalder man allerede nu til informationsmøde for at være klar til at præsentere kommunen for de bedste tilbud.

- Vi vil gerne lave de projektforslag, der generer færrest muligt. Derfor indkalder vi til informationsmøde for at fortælle om vore planer og høre, om der måske er nogle ting, vi har overset, siger Jens Jørgen Birch, der arbejder med økonomi og planlægning af nye anlæg hos Skovgaard Invest.

Jørgen Skovgaard, der ejer Skovgaard Invest, forklarer, at firmaet gerne vil bidrage til omlægningen af det danske energiforbrug, der de kommende år i stigende grad skal lægges om til el. En stor del af den øgede elproduktion skal stamme fra vindmøller, men en anselig del skal også stamme fra biomasse og solenergi - blandt andet de planlagte solcelleanlæg, der nu arbejdes med.

Der holdes to informationsmøder om de planlagte anlæg. Tirsdag den 26. november vil man fortælle om et anlæg, der skal rejses på 180 hektar jord på Nørtoftvej 17 og 21, samt på et 20 hektar stort område på Damhusvej 47. Skovgaard Invest samarbejder med Helge Maagaard om de to projekter. Informationsmødet holdes i Skalstrup Forsamlingshus.

Der ud over planlægger Skovgaard Invest et større anlæg på et knap 80 hektar stort areal på Vandborgvej 83 i Dybe. Det holdes der orienteringsmøde om i Ramme Hallen dagen efter. På møderne vil man fortælle om planerne, og hvordan opførelsen vil foregå, hvis man får de nødvendige tilladelser. En tilladelse ventes at rumme krav om til hegning og tilplantning, så de store solcellepaneler ikke skæmmer i det omkringliggende landskab.

Baggrunden er, at Lemvig Kommune har udarbejdet en strategiplan, der beskriver, hvor der kan placeres store solcelleanlæg i kommunen, men samtidigt vil man gerne begrænse interessen til 3-500 hektar solenergianlæg i perioden 2020-2021. Derfor har man bedt alle projektmagere fremsende projektforslag senest 1. december i år, hvorefter kommunen tager stilling til, hvilke der skal arbejdes videre med. De enkelte projekter bliver blandt andet vurderet efter, om de tager hensyn til naturbeskyttelse, landskabelige forhold, infrastruktur, ejerforhold samt den lokale opbakning til projekterne.

Det er ikke mindst det sidste punkt omkring den lokale opbakning, som Skovgaard Invest forsøger at forberede med informationsmøderne. Man har allerede haft kontakt til de nærmest, berørte naboer, men ønsker også at lytte til eventuelle kritikpunkter, man har overset i planlægningen.

- Så du må gerne skrive, at alle er velkomne til møderne, siger Jørgen Skovgaard.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.