Annonce
Lemvig

Danmarks Naturfredningsforening til Lemvig Kommune: Kom i gang

Der er flere naturområder, som Lemvig Kommunen har ansvaret for, men der mangler ofte plejeplaner og beskrivelse af, hvordan man sikrer biodiversiteten. Arkivfoto
Danmarks Naturfredningsforening har forgæves kigget efter kommunale natur- og plejeplaner. Nu har kommunen fået en håndsrækning i håb om, at arbejdet kommer i gang
Annonce

Lemvig: De danske kommuner er generelt langt bagefter med at lave naturplaner, og Lemvig Kommune er ingen undtagelse. De skulle være færdige i 2020, men som formanden for Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Lemvig, Jens Johan Brogaard, siger:

- Vi har endnu ikke fået nogle i høring hos os, siger Jens Johan Brogaard.

Kommunerne har ellers haft lang tid, for det er tilbage i 2010, at man på EU plan satte projektet i værk. Målet var, at når vi nåede frem til år 2020, ville presset på biotoper og nedgangen af biodiversiteten være stoppet - eller endda vendt. For at opfylde målsætningen skulle samtlige kommuner lave naturplaner og plejeplaner, der beskriver, hvordan man lokalt stopper tilbagegangen. Det kan være gennem pleje af naturområder eller beskyttelse af andre, udvalgte arealer. Enkelte kommuner er i gang, men det er et fåtal.

- Der er måske 10-20 ud af landets 98 kommuner, der er kommet i mål. Men vi venter stadig i Lemvig, siger Jens Johan Brogaard.

Opgaven er nemlig ressourcekrævende, og derfor er der behov for at tænke langsigtet. Det er muligvis én af grundene til, at arbejdet halter bagefter i de danske kommuner. Det er en årsag, som Danmarks Naturfredningsforening har taget alvorligt, og derfor har udviklet en særlig pakke, der skal gøre det lettere for kommunerne at komme i gang med arbejdet. Pakken rummer en præcis beskrivelse af kommunernes opgaver, et katalog over virkemidler samt et katalog til inspiration. Pakken er skabt med hjælp fra blandt andet forskere på de danske universiteter samt medarbejdere ved kommunerne for at sikre, at pakkens kvalitet ikke kan betvivles. Pakken blev onsdag afleveret til samtlige byrådsmedlemmer i Lemvig Kommune, men desuden er pakken også afleveret til de kommunale naturmedarbejdere. Med pakken fulgte et brev med en opfordring til at komme i gang, selv om det allerede er meget sent.

- Det er jo ressourcekrævende, så derfor skal det også tænkes med ind i de kommunale budgetter, siger næstformanden John Clausen.

Da de kommunale budgetter for 2020 allerede er på plads, kan det virke som om, det allerede er for sent. Det erkender Jens Johan Brogaard da også.

- Målet var jo at opnå en forbedring inden år 2020. Det når vi ikke, erkender han.

Alligevel håber de, at arbejdet nu vil komme i gang i Lemvig Kommune, og gerne i et tæt samarbejde med nabokommunerne i Holstebro, Struer og Skive. Når det handler om natur og biodiversitet, er det nemlig vigtigt, at man ikke lader sig begrænse af en kommunegrænse, men tænker i større sammenhænge. Det kan for eksempel være med til at sikre spredningskorridorer for arter, der har det svært.

- Vi forventer da, at materialet bliver taget alvorligt, siger John Clausen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?