Danmark

Overblik: Sagen om Lauge Bonde og 3F

Anlægsgartnerfirmaet Lauge Bonde i Borris har gennem de seneste måneder været centrum i en strid om retten til selv at vælge overenskomst. Arkivfoto: Christian Baadsgaard
Annonce

VESTJYLLAND: Anlægsgartner Lauge Bonde beskæftiger 30 medarbejdere på virksomheden i Borris nær Skjern, og har i 18 år været medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening. Firmaet fik jordarbejdet på hospitalskirken ved sygehusbyggeriet i Gødstrup, som ligger på en selvstændig matrikel inde på Gødstrup-byggepladsen. For at komme ind på byggepladsen skal man passere adgangskontrollen. 3F har en social klausul på byggeriet, hvis bygherre er Region Midtjylland, som skal hindre, at underbetalt arbejdskraft kommer ind på byggepladsen, og derfor har 3F en bygning, hvorfra trafikken til og fra byggepladsen bliver observeret.

Ved et opstartsmøde bliver Lauge Bondes bil spottet af 3F på pladsen. 3F kan se, at Lauge Bonde ikke har overenskomst med 3F, og kræver straks, at der skal tegnes overenskomst. Både Lauge Bonde og medarbejderne er yderst tilfredse med den nuværende overenskomst hos Kristelig Arbejdsgiverforening, og ønsker ikke at skifte. Firmaet tilbyder at trække sig fra opgaven på hospitalskirken, men nu er de i 3Fs søgelys, og får fem dage til at beslutte sig. Enten skriver de under på en tiltrædelsesoverenskomst med 3F, ellers bliver de ramt af en konflikt, der vil ramme så hårdt, at det kan koste virksomheden livet.

Lauge Bonde føler sig presset og vælger at skrive under. Medarbejderne er imidlertid voldsomt utilfredse med overenskomsten, og i ren og skær sympati med deres arbejdsgiver, vælger de at stå frem i pressen og fortælle, at de får væsentlig dårligere vilkår ved at skifte over til 3F.

Sagen medfører en voldsom læserbrevsdebat i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, og politikere går ind i sagen. Regionsrådsmedlemmer stiller spørgsmål til formanden for Region Midtjylland, Anders Kühnau (S). Han svarer, at regionens adgangskontrol ikke er blevet brugt af 3F til at kræve overenskomst med Lauge Bonde. Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen stiller spørgsmål til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) om 3Fs metoder, men ministeren svarer, at han ikke vil gå ind i sagen og at retten til at foretage kollektive kampskridt er essentielt for den danske model. Den ret vil han ikke røre ved, da det vil underminere den danske model.

Efter flere måneder vælger Lauge Bonde at opsige den tiltrædelsesoverenskomst, som er indgået med 3F. Tilliden til et godt samarbejde er fuldstændig væk fra Lauge Bondes side.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.