Annonce
Holstebro

Overraskelse i lokalt forsøgsbyggeri: Træplader kan skade indeklima

Træplader er valgt indvendigt i dette forsøgshus, som Realdania står bag. Målet var et bedre indeklima, men resultatet var det modsatte, og det er er nu afdækket i en rapport, at problemet er kombinationen af træplader og linolie. Arkivoto: Morten Stricker
I forsøgsbyggeri blev der brugt træplader med linoliemaling for at få det bedst mulige indeklima. Men resultatet viste mere kemi i huset end i de to nabohuse, som var malet indvendigt med akrylmaling.
Annonce

HOLSTEBRO: Det kan være kompliceret at bygge huse, så man sikrer sig det bedst mulige indeklima. Det viser målinger i tre forsøgshuse, som Realdania By og Byg for to-tre år siden byggede på Tommelise i Mejrup og med et mål om ekstra sunde boliger.

Overraskelsen er i det hus, hvor der netop blev valgt naturlige materialer som træfiberplader indvendigt for at mindske afgasning fra byggematerialer i et ny hus - og dermed få et bedre indeklima end ved gængse materialer.

Men modsat det forventede var afgasningen markant højere i det såkaldte No-tech-hus med naturlig ventilation end i de to andre forsøgshuse, som er bygget af almindelige byggematerialer.

Det pirrede forskningsteamet, som derfor valgte at måle afgasning fra en række byggematerialer både hver for sig og sammen.

Det viste sig at være kombinationen af såkaldte OSB-træplader og behandlingen med linoliemaling udsendte de forhøjede mængder af flygtige organiske stoffer i luften. Og en større mængder organiske stoffer end de to materialer hver for sig. Der blev også målt en helt ny kemi, som ikke fandtes i de to materialer, når de blev målt enkeltvis. Det samme gælder fyrretræslister behandlet med ren linolie.

Til byggeriet var der ellers valgt den bedste type OSB-plader, hvor træspåner og savsmuld er presset sammen under stor tryk - og hvor der ikke er brugt lim med formaldehyd som i de billigere plader.

Projektleder Jørgen Søndermark fra Realdania Byg understreger, at målingerne er foretaget lige efter byggeriet, og mens afgasningen fra materialer var høj. Og over et halvt år inden husene blev beboet.

- Grænseværdier for indeklima har aldrig været overskredet, siger Jørgen Søndermark.

Realdania står bag tre nye boliger på Tommelise , som ligner hinanden uden på, men er vidt forskellige indeni i materialevalg og med og uden mekanisk ventilation. Arkivfoto: Morten Stricker.

Meget at lære om indeklima

En lære kan være, at afgasning fra nåletræ gør det mindre egnet som plader og lister indvendigt i huse - og slet ikke sammen med linolie.

- Det er fortsat fornuftigt at bruge træ i byggeriet for at begrænse CO2-udslip. Men det skal gøres rigtigt, og vi skal ikke tro, at alt fra naturen nødvendigvis er sundt, siger han.

Men især, at de mange forskellige stoffer i et byggeri kan være skadelige i kombination.

- Det kan være stoffer, som hver for sig er helt uskyldige, som har en afgasning, når de bliver kombineret. Det er meget komplekst, men det er et felt, hvor vi ved ret meget, siger Jørgen Søndermark.

Baggrunden for projekt Sunde Boliger er netop, at indeklima i både hjem og på arbejdspladser har indflydelse på menneskers helbred.

- Vi ser for eksempel, at mænds sædkvalitet er faldet, og det kan skyldes effekten af de mange kemiske stoffer i indeklimaet, som som kommer fra mange andre ting end byggematerialer, siger Jørgen Søndermark, som også efterlyser bedre deklarering af byggematerialer.

Til gengæld er der andre gode erfaring fra Low-Tech huset uden mekanisk ventilation, hvor en skydedør i glas kan lukkes, så stegeos fra køkkenet ikke spredes til hele huset.

- Det vil vi bruge i et nyt projekt, hvor vi bygger tre ældre huse om til sunde boliger, siger Jørgen Søndermark.

Først i 2020 forventes en afsluttende rapport for de tre "Sunde huse" på Tommelise, som i dag er solgt til private.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.