Annonce
Læserbrev

Politik. Hvordan går det med det trinbræt i Tvis?

Annonce

Debat: Et næsten samlet folketing med en Socialdemokratisk étpartiregering i spidsen, har en målsætning om en 70 procent reduktion af vores Co2 udledning. Et sympatisk, men desværre nok urealistisk mål, som jeg tror de færreste kan forestille sig, hvad kommer til at koste. I hvert fald er projektet indtil nu meget svævende og ukonkret. Det bliver virkeligt spændende at følge.

Derfor undrer det mig også fælt, at man ikke plukker de lavthængende frugter?

Projektet ”Tvis trinbræt” har været på programmet i adskillige år, men det lader til at være havnet i syltekrukken – hvad er status? Hvem gør hvad??? Hvad er ”showstopperen”?

Togene stopper i Tvis i to til fire minutter for at passere hinanden adskillige gange i døgnet, især i morgentimerne og sidst på eftermiddagen. Situationen er faktisk fuldt sammenlignelig med Aulum, som fungerer fremragende som trinbræt. Trinbrættet kan implementeres meget billigt, og uden at genere de rejsende overhovedet. Og det er statskassen, der betaler, IKKE kommunen.

Tvis ligger syd for Holstebro, og er derfor attraktiv for mennesker der arbejder i Herning, Århus, Vejle eller Gødstrup, men som gerne vil bo uden for Holstebro. Ikke mindst hvis der er mulighed for togtransport.

Og så er det da dumt, at folk ikke kan stå af og på tog, der i forvejen holder stille flere minutter?

Det handler også om de aktuelt 800+ arbejdspladser i Tvis, man herved kunne give en reel og attraktiv mulighed for at bruge offentlig transport i stedet for at tage bilen. Når det nu er et politisk mål, at mennesker skal vælge offentlig transport i stedet for privat, er det da en forudsætning, at denne mulighed overhovedet forefindes?

Det handler om at gøre Tvis, og dermed Holstebro Kommune, attraktiv at bosætte sig i, også selv om man arbejder syd for Holstebro. Det handler om et godt alternativ til Holstebro by. Det handler om skattekroner. Vil vi hellere sende skatteborgere ud af kommunen? Man kan jo stå af og på toget i Aulum og Vildbjerg (Herning Kommune), hvilket gør disse byer mere attraktive for bosættelse.

En Socialdemokratisk borgmester i et socialdemokratisk ledet land med en socialdemokratisk ambitiøs grøn politik, burde da lægge sig 100 procent i selen for at holde liv i dette grønne projekt?

Det undrer mig, at borgmesteren ikke bruger sin politiske pondus til tage dette lette point, profilere sig selv og sit byråd, og lade Holstebro vise reel handling i den grønne omstilling?

Og hvor er vores lokale MF'ere i dette projekt? Lind, Danielsen, Tørnæs med flere? I skal hjælpe med at sætte Holstebro Kommune på landkortet. I skal lægge pres på jeres ordførende MF kolleger, sætte national fokus på lokale projekter og derved gøre kommunen attraktiv. Det forventer vi af jer.

Man har i Holstebro byråd en ærgerlig tendens til at glemme at udvikle landsbyerne. Det, tror jeg, er en stor fejl. Ikke alle ønsker at bosætte sig inden for eller lige omkring Ringvejen. Men alle betaler den samme kommuneskat, og har derfor ret til den samme fokus på udvikling.

Har man den politiske holdning, at de 800+ arbejdspladser i Tvis, samt muligheden for et kommunalt omkostningsfrit grønt tiltag, er helt uinteressant - ja så er det da fair nok …. men bare så uendeligt ærgerligt og fuldstændigt uforståeligt.

Håber på opklarende respons fra vore lokale politikere?

Henrik Bohl Pedersen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Minimumsnormering er en glidebane

Det er svært at være politisk uenig i, at børnene skal have den bedst mulige pasning, som sikrer både trivsel og personlig udvikling for de små. Derfor er det også svært at være uenig i netop den del af regeringens finanslov, som sikrer flere penge til børneområdet. Det er til gengæld ret let at være uenig i den overordnede politik, som flytter styringen af midlerne og prioriteringerne i den enkelte institution væk fra de lokale politikere. De overvejelser ønsker regeringen med finansloven at flytte helt op til toppen - længst væk fra børnene. Minimumsnormeringer lyder måske nok besnærende, men reelt er der risiko for, at de mest udsatte børn bliver straffet for at sikre bedre forhold i de mest velfungerende institutioner. Minimumsnormeringerne er en lille sejr for de forældre, som tidligere på året gik på gaden i protest mod forholdene i institutionerne. I hvert fald hvis de planlægger flere børn eller har et stort alment samfundssyn. For med indførelsen i 2025 kommer ordningen ikke til at berøre de børn, som i barnevogne og klapvogne var med i demonstrationsoptogene. Faktisk er der endnu ikke klarhed over, hvem det kommer til gode. Det er uvist, hvordan den lov, der skal træde endelig i kraft i 2025 kommer til at se ud, men det er helt sikkert, at den vil tvinge kommunerne til at prioritere anderledes. Og det er en glidebane, at staten på den måde blander sig direkte i kommunens opgaver. Jo flere bundne regler, kommunerne skal leve op til, jo mindre råderum bliver der til individuelle hensyn. Som forælder kan man naturligvis være optimist og tro på, at ordet "minimum" kommer til at fylde mere end ordet "normering", når kommunerne skal leve op til kravet. Der er dog overvejende risiko for, at minimumsnormeringen i en presset økonomi de facto bliver en normering. En fælles målestok, som i mangel af fleksibilitet bliver lagt ned over alle landets børn og alle landets institutioner. Uagtet at der er stor forskel på behovet.