Annonce
Læserbrev

Politik. Midtjyllands lufthavns udfordringer

Annonce

Debat: Jeg stemte i sidste uge nej i Holstebro byråd til at sende flere penge til driften af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Beløbet er godt 1,1 million kroner hvert år i 2020 og 2021. Det er en videreførelse af de kommunale penge, lufthavnen har fået siden 2016. Lufthavnen har oplevet en markant nedgang i antallet af passagerer. Derfor beder lufthavnens bestyrelse ejer-kommunerne om et samlet driftstilskud på i alt 6 millioner kroner om året.

Jeg ser ikke meget perspektiv i, at kommunerne i trange tider bare skal putte flere penge i lufthavnen. Beløbet kunne finansiere flere hjemmehjælpere eller skolelærere i en tid, hvor der er massivt pres på kommunernes kerneydelser.

Modsat hvad nogle tror, så har jeg intet imod lufthavnen. Jeg bruger den selv til møder i København, hvis togforbindelser ikke rækker. Men det er for nemt bare at sende regninger til kommuner. Jeg ser gerne en anden konstruktion for ejerskab, så erhvervslivet også får hånden på kogepladen. Det skal ikke bare være i funktionen som økonomisk bidragyder til lufthavnen, men også med bredere repræsentation i bestyrelsen, så man har indflydelse på drift og udvikling.

Udfordringerne for Midtjyllands Lufthavn vil kun blive større i fremtiden. Flyafgifter er lige på trapperne som led i regeringens klimastrategi. Hvis ikke regeringen vil være ambitiøse nok, ved jeg, at støttepartierne vil. Afgifterne skal ikke bare skaffe penge i kassen til klimainitiativer, men også have en adfærdsregulerende funktion. Det ser vi ved alle afgifter. Derfor kan man kun forudse yderligere tilbagegang i passagertallet. Hvis ikke der er tilstrækkelig opbakning til nogle indenrigslufthavne, må de lukke.

Hver lufthavn i Danmark har sin egen bestyrelse. Man er konkurrenter mere end samarbejdspartnere. I Norge drives de fleste lufthavne af Avinor, som er et offentligt ejet driftsselskab. Det vil sige, at de kan koordinere og lave samlede planer. Avinor har besluttet, at alle indenrigsruter med under 1,5 times flyvetid skal flyves med elfly senest 2040. Den første rute skal være i udbud 2025. Se, det er der perspektiv i.

Jeg opfordrede i byrådssalen til, at vi laver en samlet trafikkonference for hele det midt og vestjyske område. Vi har brugt en masse krudt på at snakke om lukning af motorvejshullet nord om Herning. Det er såmænd også vigtigt. Men der er mere perspektiv i at fremskynde elektrificeringen af jernbanestrækningen fra Struer til Vejle, og sikre at vi ikke bare bliver en sidebane, som den tidligere regering planlagde. Hurtige togforbindelser mellem Øst og Vestdanmark skal sikres i en tid med brug for mobilitet. En trafikkonference kunne omfatte alle transportformer til og fra landsdelen og sætte fokus på fremtidige udfordringer og muligheder.

Karsten Filsø efterlyser en trafikkonference, som skal sætte fokus på alle transportformer til og fra landsdelen - og på fremtidige udfordringer og muligheder. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Kultur

Stor interesse for bandfestival

Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.