Indland

Pride siger stop: Ikke plads til flere firmaer i parade

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er flere og flere kommercielle aktører, der ønsker at være en del af Copenhagen Pride.

Fra 25.000 til 75.000 kroner.

Sådan lyder prisen på adgangsbilletten for kommercielle aktører som firmaer og politiske partier, når de ønsker at gå med i Copenhagen Pride-paraden, der lørdag finder sted i København.

Og selv om de private aktørers donationer er helt centrale for, at festivalen for LGBT-personers rettigheder overhovedet kan finde sted, så har arrangørerne nået et loft.

Det fastslår Thomas Rasmussen, der er er kommunikationschef for Copenhagen Pride.

- Generelt har vi de seneste tre-fire år fået flere sponsorer, og vi oplever også en større interesse fra firmaer i forhold til at indgå samarbejder med Copenhagen Pride.

- Nu mener vi, at vi har nået et maks i forhold til kommercielle aktører, der går med i paraden. Vi vil gerne bevare en balance mellem menneskerettighedsgrupper og grupper, der omhandler LGBT+-personers rettigheder, siger Thomas Rasmussen.

Ifølge kommunikationschefen vil cirka en tredjedel af de 160 grupper, der i år går med til paraden fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen, have betalt for at være med.

- Omkostninger til sikkerhed, renhold og så videre gør, at vi gerne vil have de virksomheder, der går med i paraden, til at dække de omkostninger.

- Men vi oplever også en stigende interesse for at blive sponsor til Copenhagen Pride uden at gå med i paraden. Og dem har vi plads til flere af, siger Thomas Rasmussen.

Arrangørerne differentierer blandt andet prisen for at gå med i paraden efter virksomhedernes størrelse. Pengene er dog ikke det vigtigste, understreger kommunikationschefen.

- Helt grundlæggende kan man kun komme med som samarbejdspartner for Copenhagen Pride, hvis man tager mangfoldighed, ligestilling og LGBT+-agendaen seriøst som virksomhed.

- Hvis vi ikke føler, at vi kan stå på mål for virksomheden, vil vi ikke indgå et samarbejde. Og vi har før takket nej til tilbud fra for eksempel tobaksindustrien.

Ifølge Thomas Rasmussen er tobaksindustrien uønsket på grund af en "sundhedsdagsorden", uagtet om virksomheden rent faktisk gør meget for LGBT+-agendaen.

Der indgår altså også en moralsk vurdering af virksomhederne, anerkender kommunikationschefen. Alligevel er banker som for eksempel Danske Bank og Nordea, der har været involveret i sager om hvidvask, velkomne, fortæller Thomas Rasmussen.

- Det er et dilemma. Vi endte med i år at sige, at det fokus, man lægger på LGBT+ og inklusion i virksomheden, vægter højere end de anklager, der lige nu ligger om hvidvask.

Copenhagen Pride har i 2019 budgetteret med et overskud på cirka 200.000 kroner, der skal gå til at øge foreningens egenkapital.

Paraden starter lørdag klokken 13.

/ritzau/

Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.