Indland

Private fonde betaler stadig større del af forskningen

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Professor frygter for uafhængigheden og troværdigheden af forskning finansieret af private fonde.

Private fonde og firmaer betaler en stadig større del af forskningen på universiteterne.

Knap halvdelen af de danske forskningsmidler kommer nu fra private. Udviklingen vækker bekymring.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Det svækker uafhængigheden og skaber et pres på troværdigheden af de resultater, der kommer frem. Man bider ikke den hånd, man spiser af, siger professor emeritus Heine Andersen, Københavns Universitet, til avisen.

I alt modtog forskerne på universiteterne i 2018 2,9 milliarder kroner fra private kilder.

Det er mere end en tredobling i forhold til 11 år tidligere. Beløbet i 2018 udgjorde 46,4 procent af midlerne mod 28,6 procent i 2007.

Det viser tal fra Danske Universiteters database.

Ekstern finansiering har i flere tilfælde ført til, at der er sat spørgsmålstegn ved troværdigheden af forskningsresultater.

Senest har forskere kritiseret en undersøgelse fra Aarhus Universitet og DTU for at nedtone oksekøds klimabelastning sammenlignet med andre produkter som øl, vin, slik, kaffe og te. Projektet var finansieret af Kvægafgiftsfonden.

Maja Horst, institutleder på Københavns Universitet, mener, at private penge – særligt fra fonde – er godt. Det giver råd til mere forskning.

Men universiteterne har ifølge hende ikke været gode nok til sikre sig, at man "ikke kommer til at tage for meget hensyn til dem, der betaler".

En undersøgelse på Aarhus Universitet fra sidste år viser, at 16 procent af forskerne i undersøgelsen har oplevet et pres på deres forskningsfrihed de seneste fem år.

Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter, er ikke bekymret for andelen af privat finansiering:

- I perioden er der produceret langt flere forskningsresultater, end der ellers ville være blevet, til gavn for samfundet, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er bare kaos

Nu nærmer tiden sig, hvor de skal til at findes en afgørelse på Brexit i Storbritannien, og man kan jo kun konstatere, at der stort set er kaos i det politiske system i det britiske parlament. Sjældent har en parlamentarisk uoverskuelig situation været udstillet så tydeligt, som det sker i øjeblikket, og det kan godt være, at debatterne i Underhuset er særdeles underholdende. Men konstruktive er de under ingen omstændigheder, og der er tilsyneladende ingen, der føler et ansvar for at finde en demokratisk afgørelse. Det kunne hænge sammen med det valgsystem med kun én vinder i hver valgkreds, som man praktiserer i det britiske, og det gør, at der er kold luft mellem partier og kandidater. Det er i en en sådan situation, man priser sig lykkelig for det danske demokrati, hvor vi da kan komme ud for meget, der giver politiker-lede. Men der findes som regel altid en forhandling og en løsning. Her hjælper det, at der er en god tone mellem politikere og partier, så selv om tonen kan - og skal - være skarp, så er der respekt for hinandens synspunkter, og der er venskaber på tværs af partiskel. Ja, det siges jo, at de værste politiske fjender, man har, de kommer fra ens eget parti, fordi man kæmper om de interne positioner. Det har vi jo været vidner til her efter valget, når vi lige kigger på Venstre. Det vigtige for Danmark og EU er, at det britiske kaos ikke breder sig til kontinentet. Så længe briterne ikke kan blive enige, så er det vel ok at udskyde Brexit endnu en gang. Men det er ikke en sjov situation for danske virksomheder og ikke mindst fiskere, at vi stå i denne situation, hvor man nødvendigvis må forberede sig på noget, man ikke ved, hvor ender. Som du kunne læse i vores søndagsavis, så er den helt gal for fiskerne, da de om få uger kan være forment adgang til britiske farvande, hvor en stor del af fiskeriet foregår. Det giver kamp om de resterende fiskepladser og indtægtsnedgang.