Sport

Ramt af alvorlig sygdom: Lind skal lære at gå som 34-årig

Christian Lind Thomsen, her i kamp for Langhøj i 1. division, gik på få dage fra at være toptrænet atlet til ikke at kunne gå på toilet uden hjælp. Arkivfoto: Morten Stricker
Badmintonspilleren Christian Lind har fra den ene dag til den anden gået fra at være en toptrimmet atlet, til at sidde lænket til en kørestol.
Annonce

Glostrup: I tirsdag skulle Christian Lind Thomsen have været med for Hvidovre i sæsondebuten i 1. division. I stedet lå han i en sygeseng på Rigshospitalet i Glostrup.

Den 34-årige holstebroer blev onsdag den 4. september hasteindlagt med nedsatte kræfter i stort set hele kroppen og sovende fødder. Lind var blevet ramt af den sjældne sygdom Guillain-Barrés syndrom, der rammer mellem 50 og 100 danskere om året.

En sygdom, der rammer ud af det blå, og hvor kroppens immunforsvar angriber nerverne. På få dage var Christian Lind gået fra at være en rask og veltrænet atlet til en mand, der ikke selv kunne gå eller blot bevæge kroppen.

- Jeg kunne jo ikke gå fra den ene dag til den anden, så jeg var da bange for, jeg skulle sidde i en kørestol resten af mit liv. Men lægerne var gode til at sige, jeg nok skulle blive god igen, selvom de ikke kunne garantere, jeg ville slippe uden mén. Så jeg valgte at fokusere på det gode og tænke positivt, fortæller Christian Lind i et interview med TV2 Sporten.

Efter to uger på hospitalet regner lægerne med, at sygdommen har toppet, og dermed er 34-årige Christian Lind nu i gang med, hvad der bliver en lang genoptræning.

Han håber, at han ikke har spillet sin sidste badmintonkamp i karrieren, men det tænker han ikke rigtigt over. For ham handler det i første omgang om at blive så rask, at han kan flytte hjem til sin kæreste Malene og deres fem måneder gamle søn i deres lejlighed på fjerde sal.

- Jeg har sagt til fysioterapeuterne, at et af mine første mål er, at jeg gerne vil lære trappetræning. Jeg har ét stort mål lige nu, for hvis jeg kan komme hjem og bo sammen med dem, som er det, jeg har i tankerne, så er jeg lykkelig. Alt ud over det vil være en bonus, siger Christian Lind.

Christian Lind er ikke i stand til at gå selv, men onsdag i denne uge stod han for første gang op selv på benene ved hjælp af et seleværktøj. 85 procent af dem, der rammes af Guillain-Barrés syndrom, bliver helt raske efter 6-12 måneder.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er med at komme i gang

I både Holstebro og Lemvig kommuner har sundhedshuse været en vigtig del af dagsordenen de seneste år, ikke mindst fordi sygehuset i Gødstrup ligger langt væk, og der skal være nære sundhedstilbud. Samtidig gør situationen omkring de praktiserende læger det nødvendigt, at der nytænkes. Den tid er forbi, hvor der sidder en enkelt læge i en enkelt praksis. Ja, det går så længe, de nuværende læger fortsætter. Men når de stopper, kan de umuligt skille sig af med deres praksis, fordi ingen nye læger vil sidde alene. Derfor er det en god idé med et godt fagligt klima med flere praktiserende læger og gerne i et miljø, hvor der er mange andre sundhedsfaglige ekspertiser. Det har været naturligt at diskutere disse ting i Holstebro og Lemvig, fordi man enten har et forhenværende eller snart får et forhenværende sygehus, og man derfor i forvejen har en dialog med regionen omkring disse ting. Struer Kommune er vel mest sammenlignelig med Lemvig, når vi taler kommunestørrelse, og som vi har kunnet læse i aviserne i sidste uge, så er der også her akutte udfordringer med at få besat lægepraksis. I søndagsavisen blev regionen spurgt til udfordringen, og her var opfordringen, at man i Struer snarest får sat sig sammen, så man netop kan skabe sådan et sundhedshus med flerlægepraksis, så man får skabt det miljø, der skal til, for at man bevarer de sundhedsfaglige tilbud i byen. OK, der er ikke så langt til Holstebro fra Struer, som der er fra Lemvig. Men alligevel er det vigtigt for købstaden, at man bevarer disse tilbud "hjemme". Derfor må kommunen hurtigst muligt tage initiativ til at følge opfordringen fra regionen. Få de praktiserende læger og regionen engageret i at finde sådan et sted, hvor der kan skabes et sundhedscenter, og få diskuteret, hvad der kan være i det af kommunale, regionale og private initiativer. Og det er med at komme i gang. Erfaringen viser, at det tager rigtig lang tid både at finde samarbejdet, indholdet, men så sandelig også en finansiering, hvor det kræver store investeringer på flere års budgetter, før man har et økonomisk grundlag. Og så skal regionen også overbevises om, at der skal findes penge. Det tager også tid.