Annonce
Danmark

Regering hidkalder vise hoveder for at lukke betændt mastesag

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Høring skal afgøre, om høje elmaster gennem Jylland kan lægges i jorden, hvis der afsættes nok tid og penge.
Annonce

Hver en sten skal vendes i sagen om den 170 kilometer lange højspændingsledning gennem Syd- og Vestjylland, der har mødt stor modstand fra lokale politikere og borgere.

Derfor er Energinet og det canadiske konsulenthus WSP samt eksperter i kabellægning indkaldt til en høring torsdag for at finde frem til, om det er teknisk muligt at lægge kablerne i jorden, samt hvor dyrt det bliver.

Det statslige Energinet konkluderede sidste år, at maksimalt 15 procent af de planlagte 400 kV-ledninger fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse kan lægges i jorden.

En højere andel vil blive for dyr og øge sandsynligheden for forsyningssvigt, men det er dog muligt, hvilket særligt Jyllands-Posten har beskrevet.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) udtalte på et samråd i september, at det ikke er teknologisk muligt at grave forbindelsen ned, og at han virkelig har "tryktestet det her i mit system".

Professorer har dog rejst tvivl om sagen, og derfor skal høringen nu finde et endeligt svar på, hvad der kan lade sig gøre.

Energinet-direktør Henrik Riis har sagt, at der ikke findes erfaringer med at grave så lange strækninger ned. Han kalder det uansvarligt og vurderer, at det måske er muligt at kabellægge mere i fremtiden.

- Vi har bare brug for forbindelserne nu og ikke om 10-15 år, og derfor er konklusionen entydig, sagde Henrik Riis i en pressemeddelelse for nylig.

Den nuværende løsning med elmaster vurderes at koste 3,3 milliarder kroner, mens en kabellægning kan koste op mod 10,4 milliarder kroner.

I alt 700 boliger vil ifølge Energinet, der har ansvaret for rygraden i elnettet, blive berørt af højspændingsledningen. Nogle af dem står til at blive eksproprieret.

Milliardprojektet udløste sidste år store protester i Syd- og Vestjylland, og daværende klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) bad om at få Energinets konklusion trykprøvet.

Det gjorde det canadiske konsulenthus WSP og åbnede op for, at en større andel kunne lægges i jorden, hvis der blev afsat nok tid og penge.

Flere partier har krævet en ny politisk behandling af højspændingslinjen.

/ritzau/

Høring om kabellægning af højspændingsforbindelse i Vestjylland
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?