Holstebro

Regionspolitiker: Forrykt at fjerne ambulance nummer to fra Struer

Lars Møller Pedersen (S) vil gøre, hvad han kan, for at få regionsrådet med på at ændre i udbudsbetingelserne, så Struer kan beholde ambulance nummer to på basen i Struer. Foto: Johan Gadegaard
Lars Møller Pedersen (S) frygter, at især thyholmerne bliver ladt i stikken, hvis planerne om at reducere beredskabet i Struer bliver vedtaget på et møde i regionsrådet 30. oktober.
Annonce

Nordvestjylland: Hospitalsudvalget i Region Midtjylland lægger op til at droppe ambulance nummer to i Struer og flytte dens base til Holstebro, når hele det regionale ambulanceberedskab bliver sendt i udbud i løbet af første halvår af 2020.

- Det er fuldstændig forrykt, mener Lars Møller Pedersen (S), som blev valgt ind i regionsrådet fra sin base som byrådspolitiker i Struer.

- Vi fik ambulance nummer to i Struer som kompensation for den generelle centralisering af sygehusene i Region Midtjylland i 2011, og samtidig blev der afsat penge i et forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti til sundhedshusene i både Holstebro og Lemvig, fortæller han.

Dagambulancen i Struer var således alt, hvad regionen kunne tilbyde borgerne i Struer Kommune som plaster på det blødende sår, der opstod, da det blev besluttet at nedlægge regionshospitalet i Holstebro til fordel for Gødstrup-byggeriet, som nu står til at blive indviet engang i løbet foråret 2021.

Går der 13 minutter, er der kun en minimal chance for at overleve i tilfælde af et hjertestop. Så vi skal selvfølgelig beholde ambulance nummer to i Struer, og så skal den iøvrigt også bruges efter hensigten.

Lars Møller Pedersen (S), regionsrådsmedlem, Struer

Thyholmerne ladt i stikken

Det skete i særdeleshed for at sikre et forsvarligt beredskab i tilfælde af alvorlige ulykker eller akut sygdom på Thyholm.

Her var responstiderne de dårligste i hele landet, hvis man ser bort fra nogle af øerne, hvor ambulancerne skal fragtes over med færge - og sådan er det stadigvæk.

Ifølge de seneste opgørelser, som blev præsenteret for hospitalsudvalget i Region Midjylland 11. marts, er det kun 4,2 procent af ambulancerne, der når frem inden for 10 minutter i tilfælde af for eksempel et hjertestop, og kun lidt over halvdelen er fremme inden for 15 minutter.

- I Struer er det 84,7 procent af ambulancerne, der er fremme, inden der er gået ti minutter, fortæller Lars Møller Pedersen, idet han må konstatere, at thyholmerne bliver ladt i stikken.

- Går der 13 minutter, er der kun en minimal chance for at overleve i tilfælde af et hjertestop. Så vi skal selvfølgelig beholde ambulance nummer to i Struer, og så skal den iøvrigt også bruges efter hensigten, mener han.

Kører mere i Holstebro

Formålet med dagambulancen, som fik base i Struer i 2011, var, at den primært skulle være med til at sikre et forsvarligt akutberedskab på Thyholm, og i starten blev den da også sat i venteposition på en forpost, hvor redderne sad klar til at yde akut assistance i hele den nordlige del af Struer Kommune, når uheldet var ude.

Men skridt for skridt er der ændret i brugen, så den i dag bliver brugt til udrykninger i hele regionen - mange i Holstebro og i visse tilfælde også til trafikulykker så langt væk som i Randers.

Dette er så et af de afgørende argumenter for, at der ikke længere skulle være behov for at beholde basen i Struer.

- Vi har fået oplyst, at den har flere kørsler i Holstebroområdet, fortæller formanden for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, Henrik Gottleib Hansen (S).

- Det er det, vi har kunnet forholde os til, da et enigt udvalg sendte forslaget til en ny fordeling af ambulancerne i Region Midtjylland i det nye udbud videre til forretningsudvalget 23. oktober, fortæller han.

Det haster

Indtillingen efter mødet i hospitalsudvalget mandag den 7. oktober er altså stadigvæk, at Holstebro får tildelt dagambulancen, som har haft base i Struer siden 2011, når det nye akutberedskab kommer i udbud i 2020.

Derefter skal der tages endelig stilling til udbudet på et møde i regionsrådet onsdag den 30. oktober.

- Så det haster, hvis vi skal sikre den ambulance, vi har krav på her i Struer, konstaterer Lars Møller Pedersen (S).

- Ifølge statistikkerne var der tale om 71 udrykninger til akutte sygdomstilfælde og ulykker til Thyholm i 2018. Det er mindst 71 personer, som har været i livsfare, og så har de krav på den samme sikkerhed for, at der er hjælp at hente, som alle andre i landet, mener han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Niels Hausgaard og Anne Linnet til 18b

Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.