Vestjylland

Regionsrådsmedlem: Demokratisk problem at give Midttrafik flere beføjelser

Skal Midttrafiks beføjelser, når det gælder ændringer i køreplanerne , udvides? Det skal først Udvalget for Regional Udvikling og siden hele Regionsrådet tage stilling til. Arkivfoto: Jens Thaysen
Rasmus Foged fra Alternativet er bekymret over, at et flertal af regionspolitikerne er godt på vej til at give Midttrafik kompetence til at ændre i køreplaner uden at spørger Regionsrådet.
Annonce

Regionen: Skal Midttrafiks bestyrelse fremover kunne foretage ændringer i de regionale busruters køreplaner uden først at spørge om lov i Regionsrådet for Region Midtjylland? Blandt andet det spørgsmål skal medlemmerne af Udvalget for Regional Udvikling tage stilling til, når de samles på onsdag 9. oktober.

Et forslag til en ny styringsmodel for Midttrafik, som politikerne skal forholde sig til, giver trafikselskabet "initiativpligt" mod tidligere "initiativret", eller med andre ord pålægges Midttrafik at handle, hvis der er tegn på, at budgetterne ikke kan holdes.

- Og det er helt fint, mener Alternativets medlem af udvalget, Rasmus Foged.

Han er imidlertid mere loren ved, at Midttrafiks bestyrelse også i højere grad end hidtil får kompetence til at ændre i køreplaner, hvis den finder det hensigtsmæssigt.

- Det, synes jeg, er et demokratisk problem. Den kollektive trafik er et område, som optager rigtig mange borgere, og som rigtig mange mennesker er afhængige af fungerer. Det bekymrer mig, hvis Midttrafik fremover kan sløjfe afgange eller på anden måde kan ændre i køreplanerne, uden at vi folkevalgte bliver hørt, siger Rasmus Foged.

Forslaget indebærer, hvis det vedtages, dog også, at nedlæggelser og oprettelser af busruter samt ændringer i trafikplanens hovednet ikke kan foretages uden først at have været via regionen til godkendelse. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at berolige Rasmus Foged.

- For mig er det noget uklart, præcist hvor grænsen går for, hvad Midttrafik selv skal kunne bestemme. Så umiddelbart kan jeg i hvert fald ikke stemme for forslaget, siger han.

Formand ikke bekymret

Jørgen Nørby (V), der er formand for udvalget for regional udvikling, er imidlertid ikke så bekymret for forslaget.

- Det er jo lavet af bitter erfaring, altså for at sikre, at vi ikke igen havner i en situation som sidste år, hvor vi pludselig skulle ud at skære voldsomt i de forskellige ruter. Med initiativpligten skal Midttrafik nu handle, hvis der opstår situationer, som kan vælte budgettet, eksempelvis hvis prisen på diesel pludselig stiger voldsomt, siger Jørgen Nørby og fortsætter:

- Og der står jo også i forslaget, at ændringer i trafikplanens hovednet altid skal godkendes af regionen.

Med trafikplanens hovednet menes ifølge formanden alle de ruter, som regionen betaler. Jørgen Nørby afviser dog ikke, at man med den nye styremodel vil deponere lidt af sin indflydelse hos Midttrafik.

- Men her handler det om at have tillid til samarbejdsparterne på trafikområdet, og om man kan have det, tør jeg godt lade komme an på en prøve, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.