Lemvig

Budgettet hænger ikke sammen: Renovering af kapel udskydes

Ebbe Ravn Sørensen er formand for menighedsrådet i Harboøre. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Venter et år længere, inden det 100 år gamle kapel i Harboøre får besøg af håndværkerne

Harboøre: Lemvig Provsti har en udfordring med at få budgettet for 2020 til at nå sammen. Konsekvensen bliver blandt andet, at den planlagte renovering af kapellet i Harboøre bliver udskudt et år.

- Og det generer os ikke, at vi lige skal vente et år på det, siger menighedsrådets formand, Ebbe Ravn Sørensen.

I Harboøre har man netop overstået en omfattende renovering af kirken, men der er stadig hængepartier, der arbejdes med. Blandt andet er regnskabet endnu ikke afsluttet, og derfor ser menighedsrådet en udskydelse af kapel-projektet som en mulighed for at "trække vejret" et års tid.

Usikkerheden om provstiets budget hænger blandt andet sammen med den nye regeringsdannelse.

- Vi savner blandt andet nogle tal, der viser, hvor stort vores råderum bliver næste år, siger provst Ole Rasmussen.

Desuden er provstiet også ramt af den nye ferielov, der forpligter menighedsrådet til henlægge knap 2,5 millioner kroner svarende til et ekstra års feriepenge, der først skal udbetales den dag, medarbejderen går på pension. Til gengæld går det stadig planmæssigt med at afvikle provstiets gæld, der for et par år siden var på 61 millioner kroner. Nu ser det ud til, at provstiet kommer ud af regnskabsåret 2019 med en gæld på blot 45 millioner kroner.

Hullerne i budgettet gør det vanskeligt at fastlægge budgettet for 2020 allerede nu. Oprindeligt skulle provstiets budget være færdigt 15. september, men nu er fristen udskudt til 8. oktober. På onsdagens indledende møde tog man dog fat på de ønsker, de enkelte menighedsråd har til det kommende budget, og en række overordnede prioriteringer blev også accepteret.

- Menighedsrådene lagde blandt andet ønsker frem for godt fem millioner, men vi har højest fire milioner kroner at gøre godt med, siger Ole Rasmussen.

På ønskesedlen står blandt andet en større renovering af Nørlem Kirke samt en renovering af kapellet på Lemvig Kirkegård, men også en række maskiner til de enkelte kirkegårde.

Provstiet har allerede afsat 745.000 kroner til renoveringen af Kapellet på Harboøre Kirkegård, men arbejdet er endnu ikke gået i gang, og desuden ser arbejdet ud til at blive mere omfattende end først antaget. Derfor havde menighedsrådet i Harboøre ønsket yderligere 200.000 kroner på næste års budget. Ved at udskyde projektet et år, kan provstiet inddrage de 745.000 kroner og anvende dem til andre opgaver, som derfor ikke skal lånefinansieres.

- Til gengæld har vi lovet menighedsrådet i Harboøre, at de i 2021 vil få hele beløbet til at renovere kapellet, siger Ole Rasmussen.

Og den beslutning har menighedsrådet i Harboøre accepteret, siger Ebbe Ravn Sørensen.

- Vi kan alligevel ikke få det lavet for de 745.000 kroner, vi allerede har. Derfor låner provstiet pengene af os, og så får vi dem igen, når vi skal bruge dem, siger han.

Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Annonce
Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce
Annonce
Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.