Mad og drikke

Sådan får du fut i din yakitori

Binchotan-kul er lette, kiloprisen høj og de brænder hedt og længe. Foto: Michael Bager

Hård strålevarme er det afgørende element i en yakitori, og den kan du lave på flere måder. Brug et bål eller din almindelige grillstarter plus tænger, en lille haveskovl og gerne en stor madpincet, når du skal arbejde med de varme elementer.

Binchotan er bedst

De japanske binchotan-kul er i særklasse gode og særklasse dyre. De brænder længere og efter sigende ved en højere temperatur. Det bekræftede håndflade-testen under madlavningen - de er smukke, hvide og hotte!

Køkkenskriveren købte ind på nettet hos firmaet Yes Chef, og kullene kom dagen efter med Post Nord. De billigste koster 100 kroner kiloet og blev anbefalet af manden i telefonen til eksperimentet, men velhavere kan købe kul til kilopriser på 300 kroner. Men hvis Paul Cunningham kan bruge de billige i køkkenet på Henne Kirkeby Kro, kan køkkenskriveren også.

Harald Nyborg-kul virker

Briketter kan man finde alle steder, trækul kun få. Køkkenskriveren greb en tre-kilos pose til 30 kroner hos den lokale Harald Nyborg-butik (10 kilo koster 80), og de er lette at tænde binchotan-kul op med. De brænder dog ikke så længe, og der lå dog også en briket i posen, Harald altså …

KISS-modellen tager tid

KISS-modellen (keep it simple, stupid) er at sætte fire stykker brænde i pyramide på dit bålfad og tænde op med småkviste og aviser - lad det brænde ned og skovl de varme stykker over i din yakitori. Fordel stykkerne alt efter, hvor du vil have varmen. En stor pincet er også god til det. Processen tager en times tid, men kullene holder ikke længe.

Rene hænder

Rengøring er afgørende. Hold kød og grønt langt fra hinanden i køkkenet, vask hænder ofte, og tænk dig om, når du mixer grillspyd i forhold til kødsaft. Logistikken er vigtig, så gør maden klar inden døre, sæt på køl i bakker og tag ud efterhånden, som du griller - ude ved grillen er der nok at tænke på. Tænk størrelse i forhold til den varme flade, du kan arbejde på. Spyd kan lægges på skrå for at få mere længde, men så er der plads til færre.

Et lille tip

Når grillen er lille, og tilberedningstiden skal være kort, skal emnerne også være små. Mellemrum giver mere stegeskorpe, og et tip er at sætte et stykke forårsløg eller anden fast grøntsag i spyddets ender - dermed kan du holde kødstykkerne i en bestemt vinkel over gløderne, hvor de ellers vil tippe rundt.

Test, test, test ...

Test det hele grundigt, inden du bænker familien eller inviterer gæster (og hav måske en gasgrill i baghånden). Man kan også lægge et par mursten i en transportabel grill og putte binchotan-kul i midten, og det er heller ingen skam at lægge en lille grillrist over og lægge spyddene på dem. Bambus-pindene skal i øvrigt ligge i vand en lille halv times tid, så de ikke bliver brændt på grillen.

Den dyre løsning

Yakitori-grillen i Røde Kors-udgaven blev varm under bunden, men ikke nok til at signere køkkenskriverens havebord fra Bilka. Men sæt gerne en flise eller bordskåner under for en sikkerheds skyld. Firmaer som Yes Chef og Sousvide.dk forhandler yakitori eller konro-griller herhjemme.

Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.