Annonce
Erhverv

Sønnen overtager formandspost i fars firma

Den daglige ledelse hos Eiler Thomsen Alufacader består af Eiler Thomsen, Erik Bjerg og Alex Frisk Herping. Ny bestyrelsesformand er grundlæggerens søn Peter Thomsen. Foto: Johan Gadegaard
Peter Lind Thomsen er ny bestyrelsesformand hos Eiler Thomsen Alufacader. Regnskabet for 2018/1019 skuffer med et beskedent overskud på 2,1 millioner kroner. Til gengæld er udsigterne for det kommende år langt bedre.
Annonce

Holstebro: Eiler Thomsens Alufacader blev grundlagt i starten af 1980'erne.

I sommer fyldte grundlægger og direktør Eiler Thomsen 70 år, men i den anledning slog han fast, at han ikke havde planer om at trække sig tilbage fra firmaet de første par år, selv om det er ambitionen at gå ned i tid.

I foråret kørte han også projektchef Erik Bjerg og salgschef Alex Herping i stilling til at overtage den daglige ledelse, når det rigtige tidspunkt kommer. Firmaet har tidligere været igennem et par mislykkede forsøg på generationsskifte.

Firmaet er på mange måder et familiefirma. Hustruen Vibeke Thomsen har været ansvarlig for økonomien.

Sønnen Peter Lind Thomsen har siddet i bestyrelsen, og fra 15. november er han rykket op som bestyrelsesformand, hvor han afløser Gynther Kohls. Ved samme lejlighed er Vibeke Thomsen trådt ud af bestyrelsen.

- Jeg har jo altid fulgt med i, hvordan det går i virksomheden. Det er klart, at det altid har været en stor del af snakken hen over spisebordet. Det er ikke planen, at jeg flytter til Holstebro, men jeg vil være en aktiv bestyrelsesformand, og jeg glæder mig til at komme endnu tættere på virksomheden og følge med i beslutningerne, siger Peter Thomsen og uddyber.

- Det har ikke ligget i kortene i lang tid, men vi har fundet frem til denne løsning. Min far har ikke planer om at stoppe med det daglige arbejde. Jeg vil gerne være med til, at familien er med omkring beslutningerne i de kommende år, siger Peter Lind Thomsen.

41-årige Peter Thomsen var i mange år en talentfuld golfspiller i Holstebro Golfklub. I dag er golf også blevet hans arbejde, da han er ejer og stifter af Dansk Golf Akademi i Nordsjælland. Peter Thomsen nåede at spille fem år på det danske landshold. Han spillede tre år på Challenge Touren og Ecco Touren.

Skuffende regnskab

Eiler Thomsen Alufacader har netop indsendt regnskabet for 2018/19, og for andet år i træk er der tale om et beskedent overskud. Bundlinjen siger et plus på 2,1 million kroner. Året før var overskuddet på 2,6 millioner kroner.

Ledelsen anser årets resultat og økonomiske udvikling for mindre tilfredsstillende. Resultatet er påvirket af lav indtjening på enkelte projekter, der er fuldt afsluttet i året. Endvidere er årets resultat påvirket af en udvidelse af medarbejderstaben i projektafdelingen samt andre omstruktureringer i personalestaben, der ligeledes er fuldt indregnet, står der i ledelsesberetningen i årsrapporten.

Det er dog forventningen, at der vil komme en stigning i omsætningen og en generel forbedret indtjening og som følge heraf et væsentligt stigende resultat i regnskabet for 2019/2020.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?