Annonce
Læserbrev

Samfund. Fremtidens ældrepleje

Annonce

Debat: Der er blevet talt om udfordringen omkring fremtidens ældrepleje igennem de sidste mange år.

Vi er nu i fremtiden, og hvad er der sket? Vi har alle vidst, at demografien kun gik en vej, nemlig op, og at store årgange ville gå på pension.

Hvis vi skal rekruttere ind til vores skønne fag, må vi i samlet flok tale vores fag op, og gøre det attraktivt at arbejde inden for ældreområdet igen.

Jeg har selv arbejdet over 20 år på ældreområdet og har aldrig været ked af at gå på arbejde. Men i dag er arbejdspresset blevet så stort, at flere og flere bukker under enten med stress eller skader på bevægeapparatet. Når jeg hører vores TR fortælle om, hvordan vilkårene er blevet på ældreområdet med de evige besparelser, der finder sted, er vi alle i fællesskab nødt til at sige STOP.

STOP til flere besparelse, STOP til for mange ufaglærte på området. STOP til ansættelser på små brøker.

Vi skal tilbyde stillinger. man kan leve af og sørge for et arbejdsmiljø, hvor alle kan holde til at arbejde 37 timer. Udfordre medarbejderne fagligt, så man udnytter, at rette opgaver gives til rette hænder. Giv medarbejderne mulighed for at gøre deres arbejde. Giv dem arbejdsglæden tilbage. Det personale, der arbejder på ældreområdet, har hjertet på rette sted - lad dem bruge det også. Vedrørende uddannelse: Kommunerne kunne lave et forsøg, hvor de ansætter alle elever fra GF 2 start, det vil sige at de får løn allerede fra GF 2 og ikke først fra hovedforløbsstart. Dette kunne måske både rekruttere flere ind i faget og fastholde dem i uddannelsen.

Tanja Nielsen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Kultur

Stor interesse for bandfestival

Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.