Erhverv

Se listen: De kan løbe med prisen som årets start-up i EY Entrepreneur Of The Year

Den fynske investor og erhvervsmand Torben Frigaard Rasmussen har som jurymedlem har været med til at pege på de tre fynske startup-finalister i EY Entrepreneur Of The Year 2019. Foto: Michael Bager
Jagten på årets regionale vindere af EY Entrepreneur Of The Year i startup-kategorien nærmer sig snart sin afslutning. Fra at have haft 120 virksomheder i spil til at løbe med priserne, er feltet nu snævret ind til 18 finalister.
Annonce

Fra droner som vagtværn til larver som foder til kæledyr og en bank, der kun lever online.

Forretningskoncepterne bag dette års nominerede startupvirksomheder, der er gået videre til de regionale finaler i EY Entrepreneur Of The Year, spænder vidt. Alligevel har virksomhederne flere ting fælles:

De er alle blevet udvalgt af en regional jury, der har peget på dem blandt omkring 120 andre lovende startupvirksomheder i hele landet.

De har ikke mere end fire årsregnskaber bag sig.

De har et stort udviklingspotentiale og ambitioner, og så har de en gennemslagskraft, der gør, at EY, Vækstfonden og Danske Bank i første omgang har haft troen på, at de kan mere end gennemsnittet af startupvirksomheder her i landet.

Her er finalisterne i EY Entrepreneur Of The Year i Start-Up kategorien

Region Nordjylland

  • Entomass, Løkken
  • Rare Wine Invest, Vodskov
  • Rhino Systems, Nibe

Region Midtjylland

  • Hydrive ApS, Hedensted
  • Lunar A/S, Aarhus
  • ChefMade ApS, Lystrup

Region Syd- og Sønderjylland

  • Ecooking, Bjert
  • Adapto Technologies, Sønderborg
  • Rack Buddy, Esbjerg

Region Fyn

  • Accutics, Odense SV
  • Lorenz Technology, Odense S
  • QuickOrder, Odense C

Region Sjælland

  • Nordic Power Converters, Herlev
  • AddiFab, Jyllinge
  • Nethire, Glostrup

Region København

  • Too Good To Go, København S
  • Peakon, København K
  • Pleo Technologies, København N

Imponerende fremgang

I Region Midtjylland har startuprådgiver Anders Bannebjerg fra Danske Bank været med til at interviewe flere af de virksomheder, som jurymedlemmerne har valgt de tre midtjyske nominerede virksomheder ud fra. Og han er ikke i tvivl om, at de midtjyske startups har masser at byde på.

I sin bedømmelse har han særligt lagt vægt på, hvilket aftryk de forskellige startupvirksomheder har på deres omgivelser og hvilket potentiale, der ligger i virksomhederne. Og særligt når det gælder sidstnævnte fremhæver han den aarhusianske fintech-virksomhed Lunar som et godt eksempel.

- De har et stort potentiale og gør det rigtig godt. Det er imponerende, at de har kunnet få en banklicens i disse dage, og at de har fået tilført så stor en kapital, som de har kunnet få. Og så prikker de lidt til os andre i branchen, siger Anders Bannebjerg.

Netop det er jurymedlem Kasper Lyhr enig i. Han er selv stifter af First Agenda, en virksomhed der for blot for to år siden løb med titlen som årets midtjyske startup i konkurrencen, og som senere stod blandt de tre landsfinalister til EY Entrepreneur of The Year i start-up-kategorien.

- Nu kommer jeg selv fra softwarebranchen, så jeg synes det er rigtig flot, hvad Lunar har opnået allerede nu. Og det med, at de er med til at disrupte en branche, som vi alle har et forhold til, det synes jeg er rigtig spændende. Men alt i alt er det imponerende, hvad alle de tre nominerede startups har opnået allerede nu, understreger han.

Digitalt mindset

En anden virksomhed, der har været med til at disrupte det bestående marked indenfor sin branche, er, ifølge erhvervskundechef Claus Albjerg for Vækstfonden, den fynske virksomhed Lorenz Technology fra Odense.

- Det nye vi ser i Danmark, nu hvor robotter efterhånden er kendt af alle, det er droner. Og det interessante ved Lorenz Technology er, at de som dronevirksomhed gør noget, som ingen andre har gjort før - nemlig at lave software til droner, som gør dem i stand til at overvåge områder på afstand, som for eksempel containere på havnen, der tidligere krævede, at man havde et vagtværn med daglige runder. Det er superinteressant, fortæller han begejstret.

Claus Albjerg har været med til at interviewe flere af de virksomheder, som den fynske jury har udvalgt deres tre kandidater fra, og han ser flere lighedstræk blandt de nominerede.

- Det, der helt overordnet kendetegner virksomhederne, er deres eksekveringsevne, og den måde de er i stand til at eksekvere deres forretningsplaner på. Derudover er de født digitale og har hele tiden et digitalt mindset indover deres forretningsmodel, siger han og tilføjer:

- Og så går de ikke efter et verdensherredømme indenfor deres forretningsområde, men vil gerne indgå partnerskaber, der kan løfte deres såvel som andres virksomheder.

Det er publikum, der bestemmer hvem der skal vinde startup-kategorien i regionen, mens en landsjury uafhængigt heraf vælger tre iværksætter-virksomheder, der går videre til landsfinalen og senere peger på den nationale vinder. De 18 startupvirksomheder skal derfor nu kæmpe om publikums gunst i forbindelse med de regionale finaler i EY Entrepreneur Of The Year i slutningen af oktober og begyndelsen af november. Arkivfoto

Internationalt sigte

Men det er ikke, det eneste de tre kan. De er nemlig også i stand til at sælge deres produkt, fortæller den fynske investor og erhvervsmand Torben Frigaard Rasmussen, der som jurymedlem har været med til at pege på de tre fynske startups, der er at finde på listen over nominerede startupvirksomheder.

- De tre virksomheder har allerede bevist, at de kan sælge og skalere deres produkt. De har alle sammen flere udenlandske kunder, hvilket jo ikke er et mål i sig selv, men da Danmark er et lille land, så bliver man nødt til at se udover landets grænser, hvis man skal have succes.

- Og her er flere af dem allerede godt i gang, siger Torben Frigaard Rasmussen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Gavekort mod misbrug

Det kan godt være, at det virker. Men moralsk er det en glidebane, når man vil til at forære unge misbrugere gavekort for at følge deres misbrugsbehandling. Det er de tre nordvestjyske kommuner, der nu gerne vil have lov til at bruge metoden, hvor man belønner misbrugerne med et gavekort på 200 kroner, efter hver anden ambulante samtale, når de følger behandlingen. Metoden er brugt i andre kommuner, hvor erfaringerne viser, at cirka halvdelen slipper helt ud af misbruget, og det er mere effektivt end andre metoder til afrusning. Det er muligvis rigtigt. Men at samfundet skal til at belønne mennesker økonomisk for at deltage i en behandling, som skatteborgerne i forvejen har betalt dyrt for, og som er til misbrugernes eget bedste, er vanskeligt at forstå. Tænk på hvilket ramaskrig det ville give, hvis landets folkeskoler belønnede eleverne økonomisk for at motivere dem til bedre karakterer? Eller hvis man gav kriminelle penge for at stoppe med at være kriminelle? Også selv om det virkede. Ifølge Center for Rusmiddel og Forebyggelse i Holstebro, som også dækker Struer og Lemvig Kommuner, er der 105 unge misbrugere mellem 15 og 25 år i de tre kommuner. Halvdelen vil kunne have gavn af at deltage i forløbet, vurderer Center for Rusmiddel og Forebyggelse. Det er naturligvis 105 misbrugere for meget, og mange af de 105 har helt sikkert brug for en hjælpende hånd til at droppe misbruget, hvad de heldigvis også kan få. Men man må holde fast i, at der ikke er nogen, der har tvunget de unge mennesker ud i deres misbrug, hvor ulykkeligt og ødelæggende det nu engang er. Læg dertil, at det er grundlæggende forkert at belønne folk for at have dårlige vaner med andre folks skattekroner. Hvad bliver det næste? Skal vi som samfund belønne folk økonomisk for at tabe sig og drikke mindre? Det må på alle parametre være belønning i sig selv, at man kan få et liv uden et misbrug af stoffer, alkohol, spil eller rygning for den sags skyld. Det skal man ikke have betaling for.