Holstebro

Video: Lystfiskere i kamp mod sortlistede krebs - fanger tusindvis på en weekend

3875 signalkrebs fangede Kasper Thomsen og Nikolaj Lodahl i løbet af weekenden i Karup Å. Den nordamerikanske krebs er uønsket, fordi den truer den europæiske flodkrebs og samtidig ødelægger brinkerne i åen, når den graver dybe huller ind i brinken. Privatfoto: Kasper Thomsen.
Uønskede signalkrebs ødelægger brinkerne i Karup Å, påpeger Kasper Thomsen, som sidste weekend fangede 3875 signalkrebs i åen sammen med en kammerat.
Annonce

Herrup/Hagebro: Det vrimler med titusindvis af signalkrebs i Karup Å, og det er skidt, for den nordamerikanske krebs er sortlistet, da den truer eksistensen for den europæiske flodkrebs.

I weekenden fiskede Kasper Thomsen efter signalkrebs sammen med Nikolaj Lodahl nær Hagebro.

- Der er forfærdelig mange. Fra fredag klokken 18 til søndag eftermiddag fangede vi cirka 3875 signalkrebs, siger Kasper Thomsen, der er cykelmekaniker hos Fri Bike i Holstebro og bor i Herning.

Det er tre år siden, at han kastede sig ind i kampen mod signalkrebs.

- Det er spændende at fange signalkrebs. Jeg elsker naturen og fanger ofte gedder. Og så er det skræmmende at se, hvor mange signalkrebs, der er i åen, siger Kasper Thomsen.

Signalkrebsen truer ikke blot flodkrebsen men ødelægger også åbrinkerne.

- De borer huller op til en meter ind i brinkerne, og det fører til at brinkerne skrider sammen og især i svingene. Og sand strømmer med ud i åen, konstaterer han.

Signalkrebsene fanger de især i ruser. Den vildeste ruse indeholdt 94 signalkrebs efter at have stået i blot tre timer.

- Det er ret vildt. Men vi er hele tiden i området, når vi har sat ruser ud. Vi sover i telt og holder øje med dem, siger han.

De har en dispensation fra fiskeristyrelsen, så de må bruge ruser hele året til fangst af signalkrebs. Til gengæld skal de indberette, hvor mange de fanger.

Indført men truer andre

Signalkrebsen kan spises, og den blev hentet til Sverige og Finland for at supplere den europæiske flodkrebs, som er en meget populær sommerspise i Sverige.

I 1970'erne blev den hentet til Danmark til opdræt, men slap ud i naturen, hvor den for alvor truer flodkrebsen i mange vandløb.

- Jeg har fanget langt over 10.000 signalkrebs, men jeg har aldrig set flodkrebs i Karup Å, siger Kasper Thomsen om situationen.

De fisker på en privat strækning på godt én kilometer nær Hagebro.

- Jeg ringede rundt, og formanden for lodsejeforeningen i området var meget interesseret i, at vi kom og fiskede krebs op, fortæller han.

- Og alle lystfiskere, som vi møder, er glade for det arbejde, som vi udfører, tilføjer han.

De fanger så mange, at de på ingen måde kan spise sig igennem.

De fleste forærer de til Herning Reptilpark, hvor krebsene bliver til foder for varaner og andre krybdyr.

- Vi må godt sælge til restauranter med CVR-nummer. Men vi må ikke sælge til private, på grund af risiko for, at de slipper løs og breder sig, fortæller han.

Mens der er massevis signalkrebs i Karup Å, så er Storåen stort set gået fri. Dog fandt Miljøstyrelsen sidste år signalkrebs i et mindre tilløb til Råsted Lilleå, så der nu er fare for, at den breder sig til hele Storåsystemet.

- Vi kan ikke gøre andet end at holde øje med udviklingen, siger Torben Mølgaard, miljøchef i Holstebro Kommune.

Mens der er pligt til at bekæmpe signalkrebs, er myndighederne usikre på, hvad der nytter. En tidligere undersøgelse har sat spørgsmål ved, om det blot fører til, at de mindre krebs får det lettere, når de store bliver fanget.

- Den undersøgelse tror jeg ikke helt på. Det må nødvendigvis gøre en forskel, når vi fanger de store krebs, inden de lægger æg, siger Kasper Thomsen, som deler sine erfaringer i en gruppen "Signalkrebsens fjender" på Facebook.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Posefester er en balancegang

En gruppe forældre til teenagere i Holstebro har stiftet en forening, som har til formål at arrangere en rækker fester for byens unge på mellem 14 og 17 år. Fester i privat regi, hvor det er tilladt for de unge at medbringe og indtage alkohol. Det koncept er der sådan set ikke noget nyt i. Det kaldes posefester og har eksisteret i mange år. Blandt andet i Feldborg og Spøttrup. Formålet er selvsagt at imødekomme de unges ønske om at kunne mødes og feste med alkohol som en del af samværet og samtidig sikre, at det foregår under opsyn. Det hele bunder i en forventning om, at de unge drikker under alle omstændigheder, og at de "lovlige alkoholfester" kan fungere som ventil og dæmme op for spontane drukgilder i parker eller andre steder. Det er ikke nogen dum idé, men "de gør det jo alligevel, og så er det bedre at …" er en blåstempling af de unges alkoholforbrug. I den nye forening skal man være 14 år og gå i 8. klasse for at være med, mens man i Feldborg kan komme med fra konfirmationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 16 slet ikke drikker alkohol, og at unge mellem 16 og 18 maksimalt drikker fem genstande ved samme lejlighed. Selv om den nye forening i Holstebro har en lidt strengere politik på det område, end de andre kendte posefester, følger grænserne ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det er her, balancegangen for alvor bliver vanskelig. Forældrene har helt sikkert ret i, at nogle unge vil drikke under alle omstændigheder. Men faldet i unges alkoholforbrug over de seneste år skyldes en generel holdningsændring i samfundet og indførelsen af restriktioner for køb af alkohol. Og den udvikling risikerer vi at bremse med initiativer som posefesterne. Det ændrer dog ikke på, at initiativet overordnet er både prisværdigt og fornuftigt. Aldersgrænser og antallet af genstande kan diskuteres, men i sidste ende er det hverken sundhedsstyrelsens eller festarrangørernes ansvar at sætte grænsen. Det er og bliver op til den enkeltes forældre.