Annonce
Holstebro

Alt for mange sorterer deres affald forkert: Nu skruer Nomi4S bissen på

Det er langt fra alle, der får sorteret papir, plast og metal og smidt de forskellige typer af affald i det rigtige rum i den 2-delte container. Foto: Morten Stricker
Efter seks uger med nye affaldsregler, er der stadig for mange, der smider øldåser, aviser og plastbøtter i det forkerte rum i skraldespanden. Nu skruer Nomi4S bissen på.
Annonce

Holstebro: Det kniber med at få smidt øl-dåser, ketchupbøtter og shampooflasker i de rigtige rum i den kombinerede metal- og plastemballagebeholder.

Det fortæller Gitte Bak, divisionschef for det borgerrelaterede område hos Nomi4S, der håndterer husholdningsaffaldet i Holstebro og de øvrige to nordvestkommuner.

For seks uger siden blev borgerne bedt om at bytte rundt på de to rum i den grønne container og fik nye mærkater ud til at klistre på låget af skraldespanden. Det skulle hjælpe dem til at huske, at det store rum fremover skal benyttes til metal og plast, mens aviser skal smides i det lille rum.

- Der er selvfølgelig altid en indkøring, og jeg kan ikke sige, hvor stor en andel, der sorterer forkert, idet vi ikke har bedt skraldemændene om at registrere det, men det er en udfordring, siger Gitte Bak.

Derfor skruer Nomi4S bissen på.

- Nu begynder vi at sige, at hvis der ikke er byttet om, så er det en fejlsortering, og så vil beholderen ikke blive tømt, siger Gitte Bak.

For Nomi4S er det forbundet med både ekstra udgifter og ekstra bøvl, at der ikke sorteres korrekt ude hos hr. og fru Jensen.

- Det betyder, at vi har været nødt til at lave en ekstra sortering herude og har sat en sigte ind, så vi kan få papiret skilt fra plast og metal. Aviserne kører vi fortsat ud til den samme modtager, men vi får en reduceret pris, fordi de også har en ekstra omkostning til en maskinel sortering, fortæller divisionschef Gitte Bak.

Med udgangen af oktober begynder Nomi4S at udskifte beholderne til dagrenovation. Den nye er to-delt, fordi borgerne fremover skal sortere madaffald og restaffald.

- Det er den største ændring, vi har foretaget, siden vi indførte affaldssortering, oplyse Gitte Bak.

Den nye affaldsordning

Holstebro, Lemvig, Skive og Struer kommuner indfører i løbet af 2019 en ny affaldsordning.

Formålet er at kunne genanvende mere af affaldet.

I første omgang er borgerne blevet bedt om at bytte rundt på det store og lille rum i beholderen til papir og plast/metal. Her har alle fået udleveret nye mærkater til at klistre på låget, så det store rum nu anvendes til konservesdåser, shampoflasker og andet, mens aviser ryger i den lille beholder.

Næste skridt bliver at sortere dagrenovation i madaffald og restaffald. Til det formål modtager borgerne en ny beholder. Den har to rum - ét til madaffald og ét til restaffald. Du får også en køkkenspand og grønne plastposer til madaffaldet.

Man starter ombytningen af beholdere i Struer i uge 44-45, fortsætter i Lemvig i 46-47 og tager fat i Holstebro i uge 48 og frem.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.