Annonce
Holstebro

Støjplagede beboere: Trafik er eksploderet på vej gennem byen

Trafikken på Ellebækvej er steget med 60 procent over fem år, men det er især de mange flere lastbiler, som giver støjgener på nærliggende villaveje. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Trafikken på Ellebækvej er steget 60 procent de seneste fem år, og stigningen er fortsat, efter motorvejen åbnede. Kommunen vil have ny trafikmåling efter motorvejens åbning.
Annonce

HOLSTEBRO: Hver dag kører næsten 400 lastbiler på Ellebækvej, og det er en stigning på 60 procent siden 2014. Det viser trafiktællinger fra 2014 til 2019, som kommunen har lavet, og som avisen har fået indsigt i.

Stigningen er fortsat, efter motorvejen åbnede for godt et år siden.

- De mange lastbiler giver mange støjgener fra morgen til aften, og det er noget, vi diskuterer på vejen, siger Carsten Givskov, der bor på P.S. Krøyersvej - og tæt på en støjvold ud mod Ellebækvej.

- Det er især lastbiler til og fra Bur, Vemb og Nees, som nu kører denne vej til og fra motorvejen. Jeg oplever bestemt, at trafikken er steget, siden motorvejen åbnede, siger Carsten Givskov.

Lastbiler må ikke køre igennem byen, og ruten ad Ellebækvej og Nordre Ringvej er den nærmeste vej fra Bur og Vemb til motorvejen.

- Det er svært at have et barn til at sove udenfor i en barnevogn på grund af støj fra de mange lastbiler, siger Carsten Givskov, der har boet syv år på vejen.

Den seneste trafiktælling fra april viser, at biltrafikken på et år er steget 19 procent, mens lastbilmængden er steget ti procent.

Til gengæld er den samlede trafik på vejen steget hele 60 procent siden 2014 - og det gælder både lastbiler og person- og varebiler, så der i dag kører over 5000 biler på Ellebækvej på hverdage.

Nye tællinger

For et år siden lovede kommunen at undersøge konsekvenserne for trafikken efter motorvejen åbnede. Dengang klagede beboere i den sydlige del af Ellbæk over stigende trafik og øgede støjgener fra Ellebækvej.

- Jeg fornemmer da, at trafikken stiger, men det er ikke noget vi har diskuteret siden, siger Niels Sparvath, der er formand for Ejerlauget Ellebæk1, som er nærmest Frøjkvej.

Dengang lovede kommunen at se på muligheden for måske at omlægge tvangsruten for gennemkørende lastbiler, så de fremover skal køre omvejen på cirka 2,5 kilometer ad Nordre Ringvej og Vilhelmsborgvej, og dermed helt uden om byen.

Kommunen har dog endnu ikke overblik over, hvilke ændrede trafikvaner, som åbningen af motorvejen har ført til.

- Vi skal have lavet nogle nye trafikmålinger her et år efter at motorvejen er åbnet, og hvor de nye trafikvaner har lagt sig fast. Og derefter skal vi finde ud af, om det er noget, som vi kan gøre noget ved det, hvis det giver ekstra gener, siger Annette Vognbjerg, der er chef for Trafik og Park.

Hun vil dog ikke love en ny tvangsrute for lastbiler uden om byen for lastbiler mod Vemb.

- Vi skal have lavet nye tællinger og så skal vi finde ud af, hvor vi vil have trafikken. Én mulighed er at flytte lastbilerne fra Ellebækvej til Mozartvej, og en anden mulighed er til Vilhelmsborgvej, siger Annette Vognbjerg.

Mozartvej går forbi Idrætscenter Vest - og der er færre huse på villaveje ud til Mozartvej end tilsvarende langs Ellebækvej.

I øvrigt viser trafikmålingen, at 8,6 procent af bilisterne kører mere end de tilladte 70 km/t på Ellebækvej. Målingen er foretaget lige nord for indkørslen til Harald Leths Vej.

(I den første version af artiklen stod, at hastighedgrænsen var 60 km/t og at 51 procent kørte for stærkt. Det var en beklagelig fejl).

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Sløj ligestilling

Hvis man lige gik og troede, at det haltede gevaldigt med ligestillingen i de private virksomheder, så er det ikke noget imod ligestillingen i det kommunalpolitiske i Holstebro. Mændene er ikke bare flest med stor overvægt i byrådet. De sidder også tungt på syv af otte udvalgsformandsposter og endnu tungere på bestyrelsesposterne i de selskaber, som kommunen udpeger bestyrelsesmedlemmer til. I sidste uge kom Danmarks Statistik med en opgørelse, der viste, at 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne i det private er kvinder. Det er bestemt ikke er imponerende. Men i forhold til i det kommunalpolitiske system er man da i det mindste kommet et stykke vej. Nu er det jo ikke nødvendigvis et problem, at der ikke sidder nogen kvinder i bestyrelsen i eksempelvis det fælleskommunale affaldsselskab Nomi4s eller flere for bordenden i diverse politiske udvalg, hvis det er fordi, kvinderne bare ikke har lyst - selv om flere af posterne også har en attraktiv økonomi. Det største problem er, at man risikerer at gå glip af en forfærdelig masse talent, hvis man ikke lader kvinderne komme mere i spil. Det handler bestemt ikke om, at der skal laves kvoter. Mange kvinder vil sandsynligvis frabede sig at blive valgt til en bestyrelse i det private erhvervsliv alene på grund af deres køn. Det samme gør sig formentlig gældende i den politiske verden. Kvinderne skal frem i køen, fordi de er kompetente, og fordi de bidrager positivt til en virksomhed. Også på bundlinjen. Når man ser på ligestillingen i den kommunalpolitiske verden, er der stadig et stort bjerg, der skal bestiges. Der er stadig en mur af mænd, der skal væltes af vejen. Der mangler både flere kvinder, der banker i bordet og siger, at nu er det nok og som kan inspirere andre. Og der mangler også en politisk kultur, hvor man sikrer sig, at det vitterligt også er den bedste m/k, der får jobbet - og ikke bare den bedste mand. Som kommunens eneste kvindelige bestyrelsesmedlem i et af de kommunale selskaber siger: "Det er et punkt, der ikke har fået så meget opmærksomhed, men det tror jeg, at det vil få i fremtiden." Mon ikke.