Annonce
Kultur

Fra blød korsang til hård rock: Stor interesse for bandfestival

Her er Friday Jail i aktion ved sidste års bandfestival i Lemvig. Arkivoto: Benny Gade
Den fjerde udgave af Lemvig Bandfestival finder sted den 22. maj næste år, og de fleste af de ti bands, der er plads til, har allerede meldt sig.
Annonce

Lemvig: - Det er imponerende, at der findes så mange bands på Lemvigegnen, at der kan blive ved med at være nye bands til Lemvig Bandfestival, siger Jan Lilholt fra den arbejdsgruppe, der står for planlægningen af Lemvig Bandfestival.

Den finder sted fredag den 22. maj næste år. For fjerde gang. Det foregår som altid på Lemvig Havn i et stort telt ved Bjarnes Fisk.

- Vi er langt henne i forberedelserne til den kommende bandfestival. Der er en fantastisk god stemning og arbejdslyst i den arbejdsgruppe, der organiserer planlægningen. Alle vigtige interessenter og sponsorer – blandt andre Bjarnes Fisk, Lemvig Kommune og Lemvig Handel - bakker igen positivt op om festivalen. Vi glæder os over den positive respons, der møder os fra alle sider, siger Jan Lilholt.

Foruden Jan Lilholt består arbejdsgruppen af: Jens Borup Jakobsen, Palle Johansen, Knud Kristian Wrist, Bjarne Stougaard, Mai Lindgaard og Peter Chapman.

- De deltagende bands er som udgangspunkt bands, der ikke tidligere har optrådt på Lemvig Bandfestival. Men der kan jo sagtens være bandmedlemmer, der har været med i en anden konstellation tidligere, siger Jan Lilholt.

Han tilføjer, at det heller ikke er nødvendigt, at samtlige bandmedlemmer kommer fra Lemvig Kommune. Men der skal være en vis form for lokal forankring.

- Selv når vi tager disse forhold i betragtning, så er det rigtig flot, at vi igen denne gang kan finde ti nye bands til festivalen, siger Jan Lilholt.

De ti bands er i øvrigt næsten på plads.

- Vi har aftaler med otte-ni bands, så der er stadig mulighed for at komme med. Men man skal efterhånden skynde sig, hvis man gerne vil deltage, siger Jan Lilholt, der forventer, at man i begyndelsen af det nye år kan melde navnene ud på de deltagende bands.

- Vi kan allerede nu konstatere, at vi i 2020 kan præsentere et endnu bredere program end tidligere. Det bliver en festival med mange forskellige genrer repræsenteret. Vi spænder fra den blødeste korsang til den hårdeste rock. Der bliver noget for enhver smag, siger Bjarne Stougaard fra arbejdsgruppen.

Festivalen er også et udstillingsvindue for de deltagende bands.

- En del af de bands, der har optrådt på Lemvig Bandfestival, har efterfølgende fået spillejobs, så der er virkelig noget at komme efter for de grupper og solister, der spiller på festivalen, siger Jens Borup Jacobsen, der ligeledes er medlem af arbejdsgruppen.

Bandfestivalens arbejdsgruppe består af fra venstre: Jens Borup Jacobsen, Bjarne Stougaard, Knud Kristian Wrist , Peter Chapmann og Jan Lilholt. På billedet mangler Palle Johansen og Mai Lindgaard. Pressebillede
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?