Lemvig

Storkene tiltrækker folk fra nær og fjern: - Det er kommet bag på alle, at det er gået stærkt

Storkene på Holmgårdvej søger blandt andet efter føde på en nærliggende mark, hvor får græsser marken af. Foto: Benny Gade
Ny informationstavle skal regulere færdsel i området og få folk til at blive på vejen, så de ikke forstyrrer storkeparret

Bækmarksbro: I løbet af et par uger forventer organisationen storkene.dk at opsætte en informationstavle på Holmgårdvej i Bækmarksbro, der fortæller, hvor man kan parkere for at se storkene uden at forstyrre dem.

Det sker for at imødegå den færdsel, der allerede nu er omkring storkereden i Bækmarksbro.

- Jeg ved, der kommer mange biler. Fra storkereden i Smedager ved vi, at der undertiden kommer hele busser med pensionister, der skal se storkene. Det tiltrækker folk fra nær og fjern, siger Jess Frederiksen, der er formand for organisationen.

Reden i Bækmarksbro er et særligt problem, fordi den står i en privat baghave hos familien Lund Fjeldgren. Den kan være svær at se, hvis man ikke ved, hvor den er, så hen over weekenden har familien derfor et par gange bedt folk med kameraer om at forlade grunden, da de var trasket ind over den private ejendom for at få billeder. Det er faktisk unødvendigt, da storkereden allerede kan ses på en kort strækning på Holmgårdvej.

- Allerede nu kommer folk valfartende forbi stedet. Mange respekterer, at reden står på privat ejendom, men andre gør ikke, konstaterer Jess Frederiksen. Derfor er organisationen i hast gået i gang med at lave en informationstavle, der skal vise, hvor man bedst kan parkere for at følge storkene, og hvor der også bliver informeret om storkene.

- I dag er det muligt at parkere i vejkanten, men forholdene er ikke optimale, da det er på en bakke, siger Jess Frederiksen.

Organisationen har løst det tilsvarende problem ved storkereden i Gundsølille på Sjælland ved at lave en lille p-plads med et bord, hvor man kan sidde og spise samtidigt med, at man holder øje med storkeparret på stedet. Det er der ikke planer om at lave i Bækmarksbro på nuværende tidspunkt, hvor man først vil se, om storkene får held til at yngle, og om de overhovedet vender tilbage igen næste år. Derfor gælder det i første omgang blot om at få informationstavlen på plads i et forsøg på at styre færdslen i området.

- Det er kommet bag på alle, at det er gået stærkt, så jeg er først nu ved at lave et udkast til en tavle, siger Jess Frederiksen.

Annonce

Pælen skiftes

Organisationen vil også hjælpe på anden vis. Den nuværende, gamle mast er en pæl, der skråner og er i fare for at vælte på kort sigt. Den har man planer om at udskifte, når de nuværende storke forlader reden igen.

- Vi har købt en gittermast til erstatning for den gamle træpæl, der hælder meget mod øst. Selve reden er heller for god, for det er blot en træplade, der endda er blevet lidt hullet. Den holder nok i år, men den skal ordnes inden næste år, siger Jess Frederiksen, der ikke har problemer med at udskifte masten.

- Storkene skal nok acceptere den nye rede, når den blot står nogenlunde samme sted, siger han.

Desuden er der planer om at beskære et æbletræ til efteråret, så det bliver lettere at holde ved vejen og se storkene.

I øvrigt er det lykkedes at aflæse tre af de fire tal, der står på han-storkens ring. Alt tyder på, at storken stammer fra Hitzhusen i Holsten, hvor der findes flere storkepar. Det er i givet fald en stork, der er udruget for tre-fire år siden, som nu har slået sig ned i Bækmarksbro. Til gengæld ved man ikke noget om hun-storken.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Det er bare kaos

Nu nærmer tiden sig, hvor de skal til at findes en afgørelse på Brexit i Storbritannien, og man kan jo kun konstatere, at der stort set er kaos i det politiske system i det britiske parlament. Sjældent har en parlamentarisk uoverskuelig situation været udstillet så tydeligt, som det sker i øjeblikket, og det kan godt være, at debatterne i Underhuset er særdeles underholdende. Men konstruktive er de under ingen omstændigheder, og der er tilsyneladende ingen, der føler et ansvar for at finde en demokratisk afgørelse. Det kunne hænge sammen med det valgsystem med kun én vinder i hver valgkreds, som man praktiserer i det britiske, og det gør, at der er kold luft mellem partier og kandidater. Det er i en en sådan situation, man priser sig lykkelig for det danske demokrati, hvor vi da kan komme ud for meget, der giver politiker-lede. Men der findes som regel altid en forhandling og en løsning. Her hjælper det, at der er en god tone mellem politikere og partier, så selv om tonen kan - og skal - være skarp, så er der respekt for hinandens synspunkter, og der er venskaber på tværs af partiskel. Ja, det siges jo, at de værste politiske fjender, man har, de kommer fra ens eget parti, fordi man kæmper om de interne positioner. Det har vi jo været vidner til her efter valget, når vi lige kigger på Venstre. Det vigtige for Danmark og EU er, at det britiske kaos ikke breder sig til kontinentet. Så længe briterne ikke kan blive enige, så er det vel ok at udskyde Brexit endnu en gang. Men det er ikke en sjov situation for danske virksomheder og ikke mindst fiskere, at vi stå i denne situation, hvor man nødvendigvis må forberede sig på noget, man ikke ved, hvor ender. Som du kunne læse i vores søndagsavis, så er den helt gal for fiskerne, da de om få uger kan være forment adgang til britiske farvande, hvor en stor del af fiskeriet foregår. Det giver kamp om de resterende fiskepladser og indtægtsnedgang.