Lemvig

Storkene forsøger at få unger på vingerne

Louise Lund Fjeldgren har storkene til at yngle lige uden for stuevinduet hjemme i Bækmarksbro. Foto: Benny Gade
Den seneste uge har den ene stork ligget fast på reden og virker til at ruge. Håbet er, at der vil være unger i reden omkring grundlovsdag

Bækmarksbro: Selv om flere medier i weekenden kunne fortælle, at der var unger i storkereden i Bækmarksbro, så var det dog en postgang for tidligt. Der er ikke unger i reden, men alt tyder på, at de er på vej.

Det fortæller Louise Lund Fjeldgren, der har storkereden i sin baghave.

- Der har været storkeeksperter herude for at se storkene, og de siger, det er tydeligt, at de vender æggene oppe i reden, siger hun.

Derfor er de også sikre på, at storkene forsøger at yngle og har været i færd med at ruge siden sidste uge.

- Men vi ved ikke, hvor mange æg, der er i reden, siger Louise Lund Fjeldgren.

En stork ruger i godt en måned, så derfor håber alle nu på, at der vil være unger i reden omkring 5. juni, grundlovsdag.

Der har været stor opmærksomhed omkring storkene i Bækmarksbro. Reden står på en pæl i familiens Fjeldgrens private have, men den kan ses fra landevejen, der fører forbi ejendommen. Familien har flere gange haft nysgerrige til at gå ind over deres ejendom for at se reden.

- Vi har også været ude og bedt folk flytte sig flere gange. Vi vil gerne bede om, at folk holder sig ved vejen, når de vil se storkene, så de kan få fred til at yngle, siger hun.

Storkene i Bækmarksbro er det tredie, danske par, der forsøger at få unger på vingerne. De er kommet senere i gang end parrene i Gundsølille på Sjælland samt i Smedager i Sønderjylland, der begge har fået unger i reden på nuværende tidspunkt.

Storkeparret gør et forsøg på at få unger på vingerne. Foto: Benny Gade
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.