Annonce
Kultur

Stridsøksen begraves: Nu vil rivaliserende byer samarbejde

Centerchef Tina Boel van Ingen fra Tangsø Centret lægger op til et større samarbejde med naboerne fra Bøvlingbjerg. Første skridt er en fælles julefrokost for de to byer. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Fælles julefrokost er nyeste skridt i tættere samarbejde mellem Bækmarksbro og Bøvlingbjerg
Annonce

Bækmarksbro/Bøvlingbjerg: Der er knapt syv kilometer mellem Bækmarksbro og Bøvlingbjerg. Alligevel har der i årevis været en rivalisering mellem de to største byer i den sydlige del af Lemvig Kommune.

Men rivaliseringen er ved at blive afløst af samarbejde. Tidligere er fodbolden og håndbolden på ungdomssiden i de to byer gået sammen om holdfællesskaber, og lørdag 23. november bliver der taget endnu et skridt mod et tættere samarbejde.

Her holder de to byer nemlig en fælles julefrokost i Tangsø Centret i Bækmarksbro. Oprindeligt var det planen, at det først var fra næste år, at der skulle holdes fælles julefrokost. Men da det viste sig, at de to byer havde placeret julefrokosten samme dag, blev man enige om at slå sig sammen allerede i år.

- På den måde kan vi få et brag af en fest. Vi havde begge bestilt musik til den aften, så nu får vi både livemusik og en dj, siger Tina Boel van Ingen, der er centerleder i Tangsø Centret, hvor julefrokosten skal afvikles.

Omkring 250 har meldt sig til den fælles julefrokost, som først blev sat i søen for et par uger siden. Af samme årsag har man forlænget tilmeldingsfristen til begyndelsen af den kommende uge.

Ifølge Tina Boel van Ingen stammer rivaliseringen mellem de to byer fra midten af 1970'erne. Dengang lå der angiveligt en aftale om, at Bækmarksbro skulle have en svømmehal, mens Bøvlingbjerg skulle have idrætshallen. Derfor vakte det opsigt, da Bækmarksbro allerede et par år efter byggede sin egen idrætshal.

Siden har rivaliseringen været stor mellem de to byer. Men i de senere år er man begyndt at nærme sig igen både på den sportslige og forretningsmæssige side, og nu er turen så kommet til også at slå de to julefrokoster sammen.

- Jeg synes, det lå lige til højrebenet, at det er bedre at samarbejde og finde de bedste løsninger sammen. Jeg har talt en del med Pernille (Krogh Simonsen, red.), og vi var enige om at gøre hinanden bedre og bruge hinanden. Rivaliseringen er så gammel, at der har været flere generationer siden, den blev grundlagt, og derfor er det også på tide at komme videre, siger Tina Boel van Ingen.

I Bøvlingbjerg ser man også frem til en forbrødring med naboerne i Bækmarksbro og den fælles julefrokost.

- Det er bedre, at alle parter får mest ud af det med hinanden og hjælper hinanden fremadrettet end det er at tale om, hvordan tingene engang var. Men det bliver en udfordring at få folk til at forstå, at vi ikke længere skal rivalisere hinanden, siger Pernille Krogh Simonsen, der er formand for Bøvling Borgerforening.

Hun noterer sig, at det er bedre at gå sammen om en julefrokost og andre begivenheder end at afholde det hver for sig.

Til årets julefrokost i Bøvlingbjerg lå deltagerantallet lavt, og derfor opstod ideen om at slå sig sammen. Alle, der skulle have deltaget i julefrokosten i Bøvling, har sagt ja til at tage til Bækmarksbro i stedet, og der bliver bustransport frem og tilbage til festen.

Der er også lagt op til, at de to byer næste år fortsætter med fælles julefrokost, hvor Bøvlingbjerg skal være værter.

- Vi har tidligere ikke været gode til at tale sammen omkring datoer for forskellige temafester, og det er flere gange endt med, at det har været afholdt på den samme dato begge steder. Det er ærgerligt, når vi i forvejen appellerer til de samme mennesker. Og arbejdet med at stable en fest på benene vil være det samme, uanset om man er 150 eller 300, siger formanden for Bøvling Borgerforening.

Hun har ikke selv mærket til rivaliseringen mellem de to byer.

- Jeg har da selv tidligere spillet håndbold i Tangsø fS uden problemer, og jeg håber, at vi fremover kan samarbejde endnu mere. Der er forskellige ting i støbeskeen, siger hun.

Det er bedre at se fremad end at diskutere fortiden, mener formanden for Bøvling Borgerforening, Pernille Krogh Simonsen, der ikke selv har mærket en rivalitet med nabobyen Bækmarksbro. Arkivfoto: Benny Gade
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.