Annonce
Holstebro

Beboer undrer sig: Diesel havnede i Storåen efter uheld med tankvogn

Det var spejlglat på Idomvej søndag formiddag, da en tankbil fra Maabjerg Bioenergy med 40 tons mistede vejgrebet - og ramte autoværnet i venstre side, og væltede ned i en grøft. Det er storådalen i baggrunden og uheldet skete tæt på Bur Bro. Privatfoto: Claus Petersen
Da en tankvogn med gylle var havnet på taget nær Storåen, blev vand iblandet diesel pumpet ud i Storåen, konstaterer beboer, der undrer sig.
Annonce

BUR: Tankvognen, der søndag formiddag væltede ved Bur og endte med hjulene i vejret, lækkede efterfølgende olie. Derefter blev vand fra den grøft, hvor lastbilen landede, pumpet ud i Storåen.

Det konstaterer Claus Petersen, der bor nærheden, og som har taget flere fotos i forbindelse med uheldet.

- Det er meget tydeligt, at der er en film af diesel hen over det vand, som blev pumpet fra grøften og ud i Storåen, siger Claus Petersen og henviser til dokumentation fra sit foto.

Tankbilen kørte fra Bur mod syd ad Idomvej, og vejen har en blød kurve og går nedad mod Storåen på stedet.

- Vejen var spejlglat på tidspunktet, fortæller Claus Petersen.

Tankvognen mistede altså grebet i asfalten og kom over i venstre vognbane, hvor den havnede i rabatten og ramte autoværnet og væltede rundt.

Derefter sivede olie fra lastbilen ud i grøften, hvor der var vand. Og dette vand blev pumpet ud i Storåen

- Jeg synes da ikke, det er optimalt, at pumpe olieforurenet vand ud i Storåen. I stedet for at pumpe det op i en tank og få det renset, siger Claus Petersen.

Her ses tydeligt en film af olie oven på vandet i Storåen, og det kom fra vand fra en grøft, som var forurenet af en væltet tankbil. Alligevel blev vandet fra grøften pumpet ud i åen, og det undrer Claus Petersen. Privatfoto: Claus Petersen

Det mindste onde

Torben Mølgaard, der er miljøchef i Holstebro Kommune, har undersøgt sagen. Han bekræfter, at kommunens miljøvagt var på stedet for at følge forløbet.

- Man valgte at smide en pumpe i grøften for at holde den tør - og dermed mindske risikoen for, at der ville løbe gylle ud i Storåen, siger Torben Mølgaard.

Han mener altså, det var rigtigt at pumpe vand ud, selv om det var forurenet med diesel.

- Det ville have langt større konsekvenser, hvis der var løbet gylle ud i åen. Det var ikke en stor mængde olie eller diesel, der var løbet ud af lastbilen. Men selv få dråber ses tydeligt, når det ligger som en film på noget vand, siger Torben Mølgaard.

- Så små mængder diesel vil hurtig blive omsat, så det er reelt uden betydning for Storåen, siger han.

De cirka 40 tons gylle blev pumpet over i en anden tankbil fra Maabjerg Bioenergy. Derefter skulle sættevognen løftes op af grøften, og det tog over 12 timer, inden det var sket, og der var ryddet op.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?