Erhverv

Telias danske direktør stopper efter 15 år hos selskabet

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Telia Danmarks direktør, Morten Bentzen, stopper ved udgangen af august. Der er ikke sat navn på afløser.

Teleselskabet Telia skal på jagt efter en ny direktør for sit danske selskab, da direktør Morten Bentzen har valgt at sige op efter 15 år hos selskabet.

Det er Morten Bentzens egen beslutning, at vejene skilles, oplyser Telia.

- Det er en af de sværeste beslutninger i min karriere. Jeg holder utroligt meget af mine dygtige og dedikerede kolleger i Telia, siger Morten Bentzen i en pressemeddelelse.

- Den teknologiske udvikling og nådesløse konkurrence i telebranchen har en særlig dynamik, som jeg kommer til at savne. Tiden er dog den rette til at prøve kræfter med nye udfordringer, siger han.

Telia er det tredjestørste teleselskab i Danmark efter TDC og Telenor. Selskabet har omkring 1,4 millioner mobilkunder.

Morten Bentzen har været direktør for den danske del af Telia de sidste fire år og før det haft flere forskellige lederroller hos teleselskabet.

Han fortsætter hos Telia frem til udgangen af august. Telia er på jagt efter en permanent afløser, men indtil en ny direktør er på plads, vil erhvervsdirektør Thomas Kjærsgaard passe posten.

Thomas Kjærsgaard har været hos Telia siden 2018 og har før det været salgsdirektør gennem en årrække hos Microsoft, hvor han har arbejdet med digitaliseringsprojekter for virksomheder i Europa.

Morten Bentzen ved endnu ikke, hvad fremtiden byder på.

- Jeg vil bruge den kommende tid til at overveje nøje, hvad det næste skridt i min karriere skal være. Telia Danmark har et stærkt direktionshold, så jeg er helt tryg ved at give stafetten videre, siger han i en pressemeddelelse.

/ritzau/

Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.