Annonce
Digitalt

Test: Sony PS-LX310BT er et oplagt sted at begynde vinyl-rejsen

Pladespilleren med det mundrette navn LX310BT er flot at se på. Den er overraskende let, men fylder som en almindelig pladsepiller. Det er muligt at slutte den til en forstærker, direkte til et sæt aktive højtalere eller forbinde via bluetooth. Pr-foto
Sony blander nyt og gammelt med en bluetooth-pladespiller, og det giver bedre mening, end man lige skulle tro
Annonce

Hvad der først blev afskrevet som en dille, er kommet for at blive. De gamle, støvede plader er kommet frem i lyset igen, og selv unge artister som Taylor Swift og Post Malone udgiver deres nye album på vinyl. Pladesalget buldrer derudaf, og Sony, der på ingen måde er begyndere på dét marked, har nu lanceret en pladespiller med bluetooth, LX310BT.

Bluetooth er trådløst og digitalt, pladespilleren er analog og som udgangspunkt ikke trådløs – så hvordan hænger nu det sammen? Og giver det overhovedet mening?

Om testen

Produkterne, vi anmelder i Jysk Fynske Medier, er udlånt af virksomheden bag produktet. Vi tester og anmelder altid objektivt, uden at virksomheden har indflydelse på processen eller den færdige anmeldelse.

Bedste fra to verdener

Jeg har selv en pladespiller fra ’77 fra Sony stående i forvejen og blev simpelthen nødt til at se, hvad barnebarnet med det mundrette navn LX310BT kunne.

Det første indtryk er, at LX310BT ikke kan løbe fra sit ophav. Den ligner sin 42 år ældre bedstefar, selvom den er blevet skarpere, mindre og har nye funktioner. Den er rem-drevet, hvor bedstefar kører direkte, der er ikke behov for nogen forforstærker, og så er der en knap til bluetooth – noget som slet ikke fandtes, da bedstefar forlod samlebåndet for 42 år siden.

Det tog mig mindre end et minut at pakke LX310BT ud og få lyd i mine bluetooth-høretelefoner. Et tryk på forbind-knappen, tænd høretelefonerne, og så var der "Break down your walls" med Nelson Can på vinyl i øregangene. Lækkert.

LX310BT er det bedste fra to verdener; signatur-lyden fra vinyl-pladerne kombineret med bekvemmeligheden af bluetooth-forbindelse.

En god begyndelse

Er du audiofil eller bare en smule seriøs omkring din vinyl-samling, kan Sony-LX310BT ikke konkurrere med en dedikeret pladespiller - men den er til gengæld et rigtig fint sted at begynde, hvis man enten vil undersøge, om man er parat til at hoppe med på vinyl-bølgen eller har en masse gamle plader stående og så let som muligt kunne lytte til dem. Til prisen er det svært at finde noget, der kan matche.

Personligt kan den ikke erstatte den 42 år ældre modpart, som alene i pickup er dyrere end barnebarnet – men i skrivende stund er LX310BT set til 6-700 kr. mindre end vejledende pris, og så er det lige før, den kan købes som supplement, bare for at kunne høre pladerne via bluetooth.

Pris og tilgængelighed: Sony-LX310BT har en vejledende pris på 1.999, er set til 1.350.

LX310BT er remdrevet, og det tager få minutter at slutte den til og begynde at lytte. Den kommer med monteret pickup og alt, hvad der ellers skal til for at komme i gang. Pr-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.