Indland

To højspændingsulykker på samme gård

En lastbil brød mandag eftermiddag i brand, da ladet ramte en højspændingsledning på en gård i Gelsted. Nabo kom ilende til i bil for at redde lastbilchaufføren, der sprang på bilen i sidste øjeblik. Foto: Christian Nordholt
Det er anden gang på tre år, en vognmand rammer højspændingsledningen hos en landmand i Gelsted. Både landmanden og chaufføren bærer skyld for dramatisk ulykke med 60.000 volt i mandags.
Annonce

Kun en snarrådig genbo sørgede for, at vognmand Martin Wahl slap levende fra at køre på en højspændingsledning med 60.000 volt i mandags. Som beskrevet i avisen Danmark lørdag måtte chaufføren springe for livet over på genboens Toyota Landcruiser, for at slippe ud af sin brændende lastbil. Martin Wahl havde netop læsset foder af til John Trædholms køer i en gammeldags silo, da dramaet udfoldede sig mandag eftermiddag.

Nu viser det sig, at det ikke er første gang, der udspiller højspændte dramaer under aflæsning af foder til John Trædholms køer på Dyregårdsvej ved Gelsted. Den 4. oktober 2016 skete en næsten identisk ulykke, da en tysk chauffør også læssede foder af med tippelad til den samme silo. Hans lad ramte også luftledningerne med 60.000 volts spænding, og han blev kastet af vognen, mens et dæk brød ud i flammer. Manden blev kørt på Kolding Sygehus, hvor han kom under behandling og til observation.

Men det ligger nu fast, at man slet ikke kan læsse foder ind i laden, uden at at overtræde reglerne og komme for tæt på højspændingsledningerne i luften. Reglementet siger, at man skal være mindst 15 meter væk, og man må ikke rage mere end tre meter op, og det kan ikke lade sig gøre hos John Trædholm.

Ulykken kort

Mandag kort før klokken 14 kørte vogmand Martin Wahl på en højspændingsledning med sit tippelad i Gelsted, hvor han netop havde læsset foder af.

Vogmanden blev reddet af en genbo, så han kunne springe over på hans bil og kommer i sikkerhed fra den brændende lastbilen, som udbrændte totalt.

Martin Wahl var en tur på sygehuset men har det efter omstændighederne okay.

Hvem har skylden?

Men hvordan kan to så alvorlige ulykker ske på akkurat samme måde på samme adresse med under tre års mellemrum? Det beder vi Claus Rasmussen om at svare på. Han er ansvarlig driftschef hos Vores Elnet under Energi Fyn.

Ligger skylden hos chaufføren selv? Eller ligger den hos landmanden, der tilsyneladende har oplyst, at chaufføren godt kan køre ind med sit køretøj og læsse af?

- Jeg skal ikke udtale mig om, hvor skylden ligger. Jeg ved bare, at ansvaret for at overholde sikkerhedsbekendtgørelsen om arbejde i nærheden af luftledninger alene påhviler lastbilens fører. Det er helt og aldeles hans ansvar, at der ikke er den slags ledninger i nærheden, siger driftschefen.

Men det her er jo sket en gang før i oktober 2016, ikke?

- Jo.

Bliver der ikke sat noget i gang, når der sker så alvorlig en ulykke, så det ikke sker igen?

- Jo. Vi vil snakke med landmanden om tiltag, der kan sikre, at det her ikke gentager sig.

Gjorde I ikke det sidste gang det skete i 2016?

- Jo.

Hvad instruerede i landmanden i at gøre sidste gang, det skete?

- Om at sikre sig, at det her ikke sker igen.

Har I sagt, at der slet ikke må arbejdes i det område?

-Jamen det har vi, ja.

Jeg har snakket med landmanden, og han siger, at I har aftalt, at han godt måtte få leveret foder til siloen, hvis der kunne læsses af med et såkaldt walking floor (transportbånd), så der ikke skal tippes et lad.

- Det var det, der var aftalen. Det kan jeg godt bekræfte, nu når han selv har sagt det.

Og nu er den så gal igen. Har I snakket med landmanden igen?

-Nej han var på ferie. Vi tager kontakt til ham. Vi har også meldt det til Sikkerhedsstyrelsen, som vi skal gøre, siger sikkerhedschef Claus Rasmussen fra Vores Elnet under Energi Fyn.

- Jeg flytter det nu

Landmanden selv, John Trædholm, var godt klar over, at den var gal, da vi mødte ham hos den genboen, Anders Nielsen, der reddede chaufførens liv med hurtig udrykning i Toyotaen.

Trædholm havde en købmandskurv med vin og chokolade med til sin genbo.

- Det har han fortjent. Han har reddet en mands liv. Det er godt gået, siger John Trædholm, der selv var i Prag, da ulykken skete i mandags.

Vi spørger ham, om han har gjort noget, siden sidste højspændingsulykke hos ham i 2016, så det ikke skulle ske igen?

- Jamen vi aftalte, at jeg kunne få læsset af med walking floor.

Walking floor betyder gående gulv. Det er en metode, hvor man kan læsse af uden at tippe ladet ved at gulvet flytter sig som et transportbånd og trækker på den måde foderet ud over kanten.

Det havde I en aftale med DLG (foderleverandøren) om så?

-Jah – men der er så sket et eller andet.

Altså vognmanden siger, at han havde fået at vide, at han kunne køre ind med både anhænger og tiptrailer.

- Vi bliver altid spurgt, når der skal leveres foder, men så var jeg ikke hjemme, så det var en anden, der bestilte denne gang, og så er det ikke blevet sagt. Den risiko kan jeg ikke leve med. Nu er det gået godt to gange. Vi skal ikke risikere, at de sker noget igen, så nu bygger vi en ny silo et andet sted, siger John Trædholm.

DLG, der sælger foderet til ham, kunne ikke fredag eller lørdag sige noget om deres aftaler og oplysninger med landmanden eller chaufføren. Foder-leverandøren har på en mail sendt følgende udtalelse:

“Vi er naturligvis berørte over ulykken, og vi har stor forståelse for, at det har været en voldsom oplevelse for både vognmanden og landmanden. Hændelsesforløbet er ved at blive undersøgt af myndighederne, og vi afventer deres konklusion.”

En lastbil brød mandag eftermiddag i brand, da ladet ramte en højspændingsledning på en gård i Gelsted. Nabo kom ilende til i bil for at redde lastbilchaufføren, der sprang på bilen i sidste øjeblik. Foto: Christian Nordholt
En lastbil brød mandag eftermiddag i brand, da ladet ramte en højspændingsledning på en gård i Gelsted. Nabo kom ilende til i bil for at redde lastbilchaufføren, der sprang på bilen i sidste øjeblik. Foto: Christian Nordholt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Rejser

5 tip til gode julemarkeder i Norden

Holstebro

Opgang evakueret under brand

Annonce
Holstebro

Ild i tre containere

Annonce
Sport

Joe Joe Fahn blev dansk mester

Leder For abonnenter

Politikerne må gerne skuffe nogle ind imellem

Kan et udtjent styrhus på 55 kvadratmeter passe ind som pølsevogn på havnen i Lemvig? Nej, mener politikerne i teknik- og miljøudvalget i Lemvig Kommune. De har vendt tommelfingeren nedad til en ansøgning fra en lokal mand, som ønskede at placere det næsten seks meter høje styrhus på havnen og indrette det som pølsevogn. Den beslutning blev mødt med kritik af mange læsere, da vi skrev om sagen forleden. På Facebook udtrykker flertallet af debattørerne undren og skuffelse over, at kommunen ikke er med på den idé. "Skidt for Lemvig, at man ikke tager imod den slags ideer - det ville være perfekt for Lemvig - men det er nok ikke smart nok", lyder en af omkring et halvt hundrede kommentarer til sagen. Og det er faktisk sagen i en nøddeskal. Det er ikke smart nok. Eller sagt på en anden måde; styrhuset passer på ingen måde ind i det miljø, man ønsker på havnen. Det kan man selvfølgelig ærgre sig over ud fra en romantisk forestilling om, at lidt anarki og spøjse indfald kun er klædeligt. Men i det konkrete tilfælde er det ikke så underligt, at politikerne afviser sagen. Der er de seneste år gjort meget for at gøre havneområdet i Lemvig attraktivt, og et skrummel af et styrhus, er ikke noget, man bare lige placerer. Det er derfor både fornuftigt og logisk, at politikerne vælger at skuffe ansøgeren - og de tilsyneladende mange, der ellers synes godt om idéen. Det er lokalpolitikernes lod at skuffe nogle engang i mellem. Naturligvis ikke for ofte, men deres opgave er at træffe beslutninger for det fælles bedste. Og netop byudvikling er et område, hvor politikerne skal tage det ansvar meget alvorligt. De beslutninger, de træffer nu, får indflydelse mange år frem i tiden. Derfor er det vigtigt ikke at ryste på hånden. Og her taler vi om meget mere end blot en pølsevogn. I kampen om både bosætning og turister er det vigtigt, at der er en rød tråd i beslutningerne. Ikke mindst på det attraktive havneområde. Også selv om beslutningerne måske koster lidt i afdelingen for lokalkolorit.