Annonce
Kultur

BMGP: Totalt udsolgt fest for børn og deres familier

Eleverne på FGU-skolen havde fremstillet fire modeller af, hvordan en indgangsportal kunne se ud - og dem præsenterede de for BMGP-folkene, der så valgte den, de syntes bedst om. Privatfoto
339 børn med 12 sange dyster lørdag den 9. november om at kunne løfte "Den Gyldne Node" til sidst i Gråkjær Anrea.
Annonce

Holstebro: Sidste år havde man 50 ledige pladser i Gråkjær Arena, da der blev blændet op for det store show i anledning af 30 års jubilæet for Børne Melodi Grand Prix.

Sådan er det ikke i år. Hver eneste af de 1150 billetter er solgt til den 31. udgave af årets glimmer-, spotlight- og musikfest for børn og deres familier.

- Det er første gang, at vi har totalt udsolgt i Gråkjær Arena, men det er jo et positivt problem, siger produktionsleder Ulla Armose, Holstebro.

Det er hende, der har opgaven med at finde et rimeligt leje for de fremtidige shows ovenpå det brag af en fest med fyrværkeri, som sidste års jubilæum bød på.

- Alting forandrer sig med tiden, men vi prøver på at skabe en tradition, hvor vi helst ikke vil lave om på de faste indslag. Og det er faktisk også svært at ændre alt for meget, for der skal jo altså synes 12 sange og voteres, forklarer hun.

Årets tema er "Bæredygtighed", og man har da også genbrugt de to konferenciers, der igen i år er H.C. Østerby og Betty Bech.

- Uden at afsløre alt for meget, kan jeg sige, at dommernes dialog også kredser omkring temaet bæredygtighed, og at Betty for eksempel synes, at hun bærer sin kjole dygtigt, smiler Ulla Armose.

I alt 339 børn fra 2. til 6. klasse skal sidde i greenroom og vente spændt sammen med deres pædagoger.

- Jeg kan se, at nogle af de 12 sange også handler om bæredygtighed og miljø, men ellers handler det som så ofte før om venskab og om at passe på hinanden, siger Ulla Armose.

Selve BMGP-showet tænker faktisk også i bæredygtighed. FGU-skolen (Den forberedende grunduddannelse, red.) har en musik- og teaterlinje, og de har lavet indgangspartiet til årets show. Det består af fire pavilloner, som står hen over den røde løber, så man går igennem en slags fest-tunnel. Og den kan genbruges.

- Det er kun enkelte dele, der skal udskiftes fra år til år. Vi har også en mængde elementer inde i salen, der er seks år gamle, og de kæmpestore bogstaver i træ er fra forrige år og bliver også genbrugt, forklarer Ulla Armose.

Uden de 24 frivillige, der dukker op fredag for at hjælpe med at bygge blandt andet greenroom op, gik det slet ikke.

- Vi er så glade for, at der igen i år er forældre, der melder sig til at bygge op og pille ned igen, siger Ulla Armose.

BMGP, der begynder klokken 15.30 lørdag eftermiddag, varer lidt over to timer inklusive en pause.

De 12 sange ved BMGP

1. Mejrup Skole SFO med sangen: “Smuk som du er”.

2. Vestbyen Friskole SFO med sangen: “Fed musik”.

3. Nørre Boulevard Skolens SFO med sangen: “YouTube kattevideo Superstar”.

4. Tvis SFO med sangen: “Det starter lige her”.

5. Halgård SFO med sangen: “Joio”.

6. Vemb SFO med sangen: “Pas på vores jord”.

7. Sevel Skole og Børnehus med sangen: “Jeg vil hellere have slik!”.

8. Naur-Sir Børnehus med sangen: “Er vi stadig venner?”.

9. Nr. Felding Skole og børnehus med sangen: “Spas og løjer”.

10. Ulfborg SFO med sangen: “Kaptajn supersej”.

11. Idom-Råsted Skole SFO med sangen: “Klogskabsfantasiens land”.

12. Holstebro Friskole SFO med sangen: “Husk at bruge din skraldespand”.

Der er guld og glitter, fest og farver, spotlight og nerver i det greenroom, hvor de 339 børn og deres pædagoger sidder og venter på afgørelsen. Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Galleri: Jul på herregården

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg er sgu nok blevet en smule sentimental

For nylig sad jeg på Kaffeladen på Store Torv i Holstebro og drak en kop kaffe sammen med min bedre halvdel. Jeg fortalte engageret om bygningens fortid, om Karoline og om dengang. Hun lyttede tålmodigt, men som nylig tilflytter med opvækst i Sønderjylland råder hun kun over påtaget interesse for mine nostalgiske fortællinger om, hvordan der engang var her. Det har jeg erkendt, om end jeg ikke helt har accepteret det problem, der muligvis er. Men det vender vi tilbage til. Jeg burde egentlig starte et helt andet sted. Hver gang jeg sætter mig til tasterne og skriver dette bidrag til søndagsavisen bliver jeg mindet om, hvor diffuse nyheder egentlig er. Jeg vil gerne tage afsæt i ugens mest interessante historie eller den historie, som har påvirket mig mest. Men det viser sig gang på gang svært at vælge. Hvad er højest - Rundetårn eller et tordenskrald? Hvad er vigtigst? Et britisk valg, terror, svindel i det offentlige eller noget helt fjerde? Der er ingen tvivl om, at onsdagens nyhed om de mange terroranholdelser er en sag, som havde potentiale til at trumfe det hele. Noget vi alle ville huske i årevis - måske resten af livet. Hvis det ikke lige var fordi, samfundet fungerede og greb ind. Det bedste våben mod terroristerne er at lade livet gå uanfægtet videre, og forhåbentligt kan vi alle snart arkivere den sag som en lille del af den konstante terrortrussel, vi efterhånden har vænnet os til. Men går det også sådan med sagen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse? Eller historien fra vores egne rækker om Vinderup Avis, som desværre lukker i næste uge? Bliver alt hverdag, når det sker ofte nok? Indimellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, hvis man skal se samfundet rigtigt. Over en årrække ændrer noget sig gradvist, og pludselig er det ikke til at kende igen. Og så er det, at sentimentale tosser som jeg et øjeblik kan finde glæde ved at tænke tilbage på, hvordan det var, dengang det hele stadig var godt. Jeg er alt for glad for og afhængig af moderne teknologi og en høj mental puls i hverdagen til for alvor at ønske mig tilbage i tiden. Men jeg har bemærket en tendens til, at jeg oftere og oftere nyder at stikke en tur ind i fortiden for at finde lidt ro. Og det er her problemet fra indledningen risikerer at opstå. For min fortid er i Holstebro, hvor jeg har rigtig mange historier og minder fra, som jeg gerne dyrker. Og jeg har al mulig forståelse for, at det for en eksil-sønderjyde kan være belastende. Også selv om hun er langt bedre til at interessere sig for mine tilbageblik, end jeg er til at vise selv påtaget interesse for hendes fortællinger fra grænselandet. I dagens avis kan du læse om Esben Gravgaard, som om nogen kender til at dvæle lidt ved fortiden for at forstå, hvem vi er i dag. Han kan alle historierne om dengang. Og han kan formidle dem, så man ikke behøver en påtaget interesse. Jeg blev ramt af hans kommentar om, at byen har ændret sig med en anden befolkningssammensætning, der ikke har den samme stedbundne følelse som tidligere. Jeg håber ikke, at han har ret. For det sker ganske ofte her i avisen, at jeg forfalder til nostalgi. Jeg er sikker på, at mine læsere også har en solid lokalhistorisk viden - og også sætter pris på et tilbageblik i ny og næ. Men udgivelsen her kommer vidt omkring. Og på nogle områder er der mentalt lige så langt fra Holstebro til Lemvig, som der er fra Nordvestjylland til grænsen. Kender man overhovedet Karoline i Thyborøn eller i Struer - eller i Holstebro, hvis man er under 40?