Annonce
Læserbrev

Trivsel. Et middel til bedre arbejdsmiljø og lavere sygefravær

Annonce

Debat: Ser man tilbage på arbejdspladserne i 60'erne og kigger man for eksempel på en byggeplads, så var den kendetegnet ved en ting - arbejdsfællesskab. Murene, tømrerne, stilladsarbejderne med mere havde alle respekt for hinandens arbejde. For at deres arbejde skulle lykkes, så skulle alle kompetencer og evner i spil. Lidt det samme billede ser man i dag, hvis man kigger på de udsendte soldater. Her er kammeratskab og det bygger på en grundlæggende eksistentiel tillid, hvor man stoler 100 procent på hinanden og er villig til at gå igennem ild og vand for hinanden.

Skal arbejdsmiljøet og trivslen styrkes på de offentlige arbejdspladser og sygefraværet dermed nedsættes, så mener jeg, at det kræver, at vi har stærke, robuste og tillidsbaserede arbejdsfællesskaber. Det kræver, at vi har en arbejdskultur, der karakteriseres ved en høj grad af medindflydelse, medbestemmelse og medansvar blandt alle ansatte.

Medansvar kræver, at alle på en arbejdsplads opfatter hinanden som hinandens forudsætninger for at lykkes med kerneopgaven. Ikke kun i ord, men i handling hver eneste dag. Man har forskellige roller, opgaver og funktioner i forhold til kerneopgaven. Med kerneopgaven er fælles.

Arbejdsfællesskabet er ikke kun noget, der skal foregå på den enkelte matrikel, enhed eller arbejdsplads. Det er noget, der skal foregå både horisontalt og vertikalt i hele kommunen. Det betyder, at alle er hinandens forudsætninger. Så uanset om man er direktør, chef, pædagogmedhjælper, pædagogisk assistent, pædagog, HK'er eller pedel, så er man kollegaer og den del af et arbejdsfællesskab, der for eksempel skal lykkes med at understøtte børns dannelse, livslæring og livsduelighed.

I et arbejdsfællesskab gør man ikke ”bare” rent på institutionen. Pædagogmedhjælperne er ikke ”bare” nogen der er der. Alle udfylder en vigtig rolle, opgave og funktion i forhold til kerneopgaven uanset stilling, faglighed og uddannelse.

Skal vi udvikle et godt arbejdsfællesskab fra kælder til kvist, så kræver det, at vi lader være med at tale om kolde og varme hænder, men om nødvendige hænder. Det kræver, at vi lader være med at tro, at der er nogle, der er vigtigere end andre i løsningen af kerneopgaven. Det er vigtigt, at vi ser hinanden som forbundne kar, der skaber et godt hverdagsliv og arbejdsliv til gavn for borgere, familier, børn, unge og ansatte. Tillid skal ikke bare være et buzzword uden indhold. Det er vigtigt, at tillid bliver omsat lokalt, så der skabes en forståelse af, hvad tillid er ”for os”. Man kan ikke som ledelse alene skabe et tillidsbaseret arbejdsfællesskab. Medarbejderne skal involveres - og involvere sig - for tillid går begge veje.

At gå fra en arbejdsplads til et arbejdsfællesskab kan måske virke som en drøm, der ikke er realiserbar. Men hvad er alternativet? Hvis ikke arbejdslivet er fyldt med arbejdsglæde, mening og fællesskab, så er der mange år af ens liv der kan bruges bedre.

Annette Dietz. Privatfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
112

Videoovervågning skal fælde tøjtyve

Annonce
Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce
Kultur

Stor interesse for bandfestival

Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.