Annonce
Udland

Trump benåder officerer beskyldt for krigsforbrydelser

John Gastaldo/Reuters
Kontroversielle benådninger har ført til kritik af Trump for at undergrave det militære retssystem.
Annonce

USA's præsident, Donald Trump, benåder to officerer, som er beskyldt for krigsforbrydelser i Afghanistan.

Derudover har han givet en soldat fra den amerikanske flådes specialstyrker (en Navy Seal, red.) sin rang tilbage, efter at han var blevet degraderet for handlinger i Irak.

Kritikere frygter, at Trumps handlinger vil underminere militær ret og sende et signal om, at ugerninger på slagmarken tolereres.

De benådede er løjtnant Clint Lorance og major Mathew Golsteyn.

Derudover har Trump givet besked om, at Edward Gallagher fra flådens specialstyrker skal have den rang tilbage, som han besad, før han blev kendt skyldig i en militær retssag tidligere på året.

- I over to hundrede år har præsidenter brugt deres beføjelser til at give en ny chance til individer, der fortjener det. Det inkluderer de personer i uniform, der har tjent vores land, skriver Det Hvide Hus i en meddelelse.

- Disse handlinger er i overensstemmelse med denne lange forhistorie.

En talsmand for det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, uddyber, at præsidenten som øverstbefalende for de væbnede styrker er en indbygget del af det militære retssystem.

Løjtnant Clint Lorance blev i 2013 anklaget for på ulovlig vis at have beordret nedskydningen af to mænd i Kandahar-regionen i Afghanistan. Han blev fundet skyldig i drab.

Sidste år blev major Mathew Golsteyn anklaget for at dræbe en afghansk mand. Det skal være sket, mens han var udstationeret i 2010. Hans retssag var ikke ikke gået i gang, da han blev benådet. Men Golsteyn erklærede sig uskyldig.

Gallagher, en højtrangeret Navy Seal, var anklaget for en række krigsforbrydelser under sin udstationering i Irak i 2017.

I juli frikendte en militærdomstol ham for at have dræbt en tilfangetagen IS-kriger ved at stikke en kniv i halsen på ham.

Den fandt ham dog skyldig i på ulovlig vis at posere med liget. Det førte til, at han blev degraderet.

/ritzau/Reuters

Pressemeddelelse fra Det Hvide Hus
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Mit billede af Trekanten er blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra

Da vi forleden skrev om et problem med dagplejere, der var utrygge over at færdes i boligområdet Trekanten i Holstebro, medførte det en strøm af kommentarer fra beboere i området. De tager afstand fra, at der skulle være problemer og fortæller, at de på ingen måde er utrygge. Flere peger på, at det måtte bunde i manglende viden, hvis folk er bange for at færdes i området. Den sang har vi hørt mange gange, og jeg har til dels selv sunget med på den. Også på lederpladsen i denne avis. Jeg har boet i Trekanten i ret mange år - på fire forskellige adresser - så jeg bilder mig ind, at jeg ved et og andet om, hvordan det er at bo og færdes i området. Godt nok er det snart 11 år siden, jeg flyttede derfra, men jeg tillader mig alligevel at tro, at mine erfaringer tæller. Sjovt nok er mit billede af området blevet mere nuanceret, efter at jeg er flyttet derfra. Da jeg boede i Trekanten, havde jeg også svært ved at forstå, hvad man skulle være utryg over. Jovist, der var måske nok nogle flokke af halvstore drenge, som gav de forbipasserende en flabet kommentar eller to med på vejen. Der var de småskumle typer, som mere eller mindre åbenlyst solgte hash bag vaskeriet. Der var de gamle sprittere med klirrende plastikposer fra "Jørgens Super", som skældte ud på de fleste. Og så var der den evindelige larm fra de ulovlige knallerter - min egen inklusive, da jeg havde alderen til den slags. Men det var jo alt sammen bare noget, der var der. Som en baggrundsstøj eller en del af symfonien. Og de negative elementer var jo ikke over det hele - eller hele tiden. Det var som de smadrede flasker efter weekendens fester. Noget midlertidigt rod som man ind imellem skulle styre lidt udenom. I dag forstår jeg godt, at folk kan være utrygge. For selv om Trekanten i denne uge kom væk fra ministeriets liste over udsatte boligområder, så er det et område, hvor kriminaliteten og ledigheden er højere, mens uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er lavere, end det vi ser i resten af byen. Der er en - på alle måder - mere broget befolkningssammensætning og derfor større sandsynlighed for at støde på noget ukendt. Og det er som bekendt det ukendte, der gør folk bange. I det konkrete tilfælde, vi skrev om, var det ikke noget ukendt, der gjorde dagplejerne utrygge. Det var noget ret håndgribeligt. Nemlig stenkastende lømler og narkohandel. Den slags kan man også finde andre steder, men det er ikke overraskende, at det findes i et område som Trekanten. Af de mere end 3000 beboere i området er det nogle få, som ødelægger freden og områdets image for flertallet. Freden kan man ret let genoprette med en indsats fra politiet, sociale myndigheder og boligselskaberne. Det er straks være med områdets image. At komme væk fra ministeriets sorte liste er en god start. Derfor er det også en af årets mest positive nyheder i denne avis. For kommunen, som slipper for en række administrative krumspring, men allermest for beboerne i området. Selv om Trekanten i ministeriets forstand ikke længere er "et udsat boligområde", er det stadig det mest udsatte område i Nordvestjylland. Og derfor er det måske nok tid til at fejre udviklingen, men ikke tid til at hvile på laurbærrene. Der er stadig lang vej, før området matcher resten af landsdelens befolkningssammensætning. Det kommer næppe nogensinde til at ske. Men det behøver det nu heller ikke. Det ville faktisk være ærgerligt. For historien om Trekanten er også historien om kultur, sammenhold, stolthed og lokalpatriotisme. Der skal bare så uendelig lidt stenkast, hærværk og narko til at overskygge det.