Annonce
Indland

Tvangsoverspisning bliver en diagnose i Danmark i 2022

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Mere end 40.000 danskere lider af tvangsoverspisning. Nu bliver det snart en anerkendt diagnose i Danmark.
Annonce

Overspisning, følelse af kontroltab og en negativ kropsopfattelse. Det er nogle af symptomerne på spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED), der på dansk kaldes tvangsoverspisning.

Danmark følger World Health Organizations (WHO) diagnosemanual, der hidtil ikke har anerkendt tvangsoverspisning som en diagnose.

Men i WHO's nyeste diagnosemanual bliver tvangsspisning en officiel diagnose.

Det får stor betydning for mennesker, der lider af tvangsoverspisning, mener Laila Walther, der er direktør i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

- I dag er det svært for mennesker med tvangsoverspisning at få behandling, men når det bliver en anerkendt diagnose, vil retten til at få behandling blive implementeret i både kommuner og regioner.

- Men det betyder også meget for menneskers selvforståelse. At de kan sige til sig selv, at når de ikke kan kontrollere deres spisning, så er det ikke, fordi de er mærkelige, men fordi de har en sygdom, siger hun.

Den nye diagnosemanual blev godkendt i maj 2019, men bliver først implementeret i Danmark fra den 1. januar 2022.

Det skyldes, at implementeringen skal planlægges grundigt, hvilket blandt andet indebærer at etablere offentlige behandlingstilbud og uddanne sundhedspersonale.

I 2018 vedtog Folketinget en satspulje på 62 millioner til behandling af mennesker med tvangsoverspisning. Det har givet mulighed for, at knap 1000 personer med BED kan få hjælp frem mod 2021.

Men det er vigtigt at få flere behandlingstilbud, så alle ramte kan få den hjælp, de har behov for, fordi deres liv ellers bliver hæmmet af sygdommen.

Det fortæller Mia Lichtenstein, der er psykolog og forskningsleder i Telepsykiatrisk Center.

- De ramte er ofte deprimerede, ensomme og tror ikke ret meget på, at de har nogen værdi. De har generelt en dårlig livskvalitet, og derfor er det vigtigt at hjælp dem.

- I behandling arbejder vi især med at gøre folk bevidste om deres spisemønstre. Når de har fundet ud af, hvad der udløser deres overspisning, kan de få noget støtte til at gøre noget andet end at overspise, siger hun.

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade estimerer, at der er over 40.000 danskere, der lider af sygdommen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.