112

Dømt for ulvedrab tvivler på dna-analyse: Vil have lavet en ekstra

- Man har bedt Senckenberg-instituttet i Tyskland om at foretage en dna-analyse for at se, om der er hunde-dna i prøverne fra den dræbte ulv. Og konklusionen er, at det er der ikke, fortæller specialanklager Ulrik Panduro. Arkivfoto.
Anklagemyndigheden slog tirsdag fast, at den ulv, der blev skudt ved Vind sidste år, ikke var en hybrid. Den dømte føler sig ikke overbevist af Senckenberg-universitets konklusion.
Annonce

Vind: Selv om anklagemyndigheden nu via en dna-analyse har fået slået fast, at det var en ulv, som 67-årige Mourits Troldtoft skød sidste år, så stiller han sig ikke umiddelbart tilfreds eller overbevist om den konklusion:

- I første omgang skal vi lige have gransket analysen, som man har fået lavet, nærmere, siger Mourits Troldtoft.

Da han sidste år blev idømt 40 dages betinget fængsel ved Retten i Herning for at have skudt en ulv ved Vind, valgte både han og anklagemyndigheden at anke dommen. Anklagemyndigheden ville have straffen skærpet.

Troldtoft selv ville frikendes, da han ikke mente, at det var bevist, at det var en ulv og ikke ”bare” en hybrid mellem en ulv og en hund, som han havde skudt.

Det blev derfor aftalt, at der skulle laves en dna-analyse, for at se, om der er hunde-dna i prøverne fra den dræbte ulv. Og den analyse ligger nu klar:

- Og konklusionen er, at det er der ikke, fortæller specialanklager Ulrik Panduro til Herning Folkeblad.

Ankesag til september

I byretten blev Mourits Troldtoft fundet skyldig i at have skudt og dræbt en ulv - nærmere bestemt en et år gammel hunulv.

Det skete blandt andet på baggrund af en dna-analyse, der fastslog, at den dræbte hunulv var én af et kuld på otte ulvehvalpe, som kom til verden ved Ulfborg i foråret 2017.

Den nye analyse er foretaget af Universitetet Senckenberg i Tyskland, der samarbejder med Aarhus Universitet, som overvåger ulvenes liv og færden i Danmark. Men Mourits Troldtoft undrer sig over resultatet:

- Det bliver hurtigt meget teknisk. Men spørgsmålet er, hvad man har målt dna-prøven op mod, siger Mourits Troldtoft:

- Derfor vil vi også gerne have lavet en ekstra analyse, der kan undersøges af et andet institut, for at se, om de kommer til samme konklusion.

Mourits Troldtoft fortæller dog, at en ekstra analyse, der skal undersøge dna-spørgsmålet, er ”hundedyr”, og at han risikerer at komme til at skulle betale regningen, hvis han ender med at blive dømt i den kommende ankesag.

Det har ikke været muligt for Dagbladet at få en kommentar til Troldtofts kritik af dna-analysen fra specialanklager Ulrik Panduro.

Ankesagen er berammet til at finde sted ved Vestre Landsret den 23. og 25. september.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Posefester er en balancegang

En gruppe forældre til teenagere i Holstebro har stiftet en forening, som har til formål at arrangere en rækker fester for byens unge på mellem 14 og 17 år. Fester i privat regi, hvor det er tilladt for de unge at medbringe og indtage alkohol. Det koncept er der sådan set ikke noget nyt i. Det kaldes posefester og har eksisteret i mange år. Blandt andet i Feldborg og Spøttrup. Formålet er selvsagt at imødekomme de unges ønske om at kunne mødes og feste med alkohol som en del af samværet og samtidig sikre, at det foregår under opsyn. Det hele bunder i en forventning om, at de unge drikker under alle omstændigheder, og at de "lovlige alkoholfester" kan fungere som ventil og dæmme op for spontane drukgilder i parker eller andre steder. Det er ikke nogen dum idé, men "de gør det jo alligevel, og så er det bedre at …" er en blåstempling af de unges alkoholforbrug. I den nye forening skal man være 14 år og gå i 8. klasse for at være med, mens man i Feldborg kan komme med fra konfirmationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn under 16 slet ikke drikker alkohol, og at unge mellem 16 og 18 maksimalt drikker fem genstande ved samme lejlighed. Selv om den nye forening i Holstebro har en lidt strengere politik på det område, end de andre kendte posefester, følger grænserne ikke sundhedsstyrelsens anbefalinger. Og det er her, balancegangen for alvor bliver vanskelig. Forældrene har helt sikkert ret i, at nogle unge vil drikke under alle omstændigheder. Men faldet i unges alkoholforbrug over de seneste år skyldes en generel holdningsændring i samfundet og indførelsen af restriktioner for køb af alkohol. Og den udvikling risikerer vi at bremse med initiativer som posefesterne. Det ændrer dog ikke på, at initiativet overordnet er både prisværdigt og fornuftigt. Aldersgrænser og antallet af genstande kan diskuteres, men i sidste ende er det hverken sundhedsstyrelsens eller festarrangørernes ansvar at sætte grænsen. Det er og bliver op til den enkeltes forældre.