Annonce
Danmark

Undervisningsminister vil stoppe 'mærkelige' skolenavne som Tradium og Learnmark

- Det er blevet lige lovligt specielt med alle disse mærkelige navne, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Uddannelsesinstitutioner som f.eks. Tradium, Learnmark og College 360 ville ikke få godkendt deres navn i dag af undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. - Det er blevet lige lovlig specielt med alle disse mærkelige navne, siger hun til avisen Danmark.
Annonce

Uddannelse: Hvilken uddannelse kan man egentlig få på skoler som Tradium i Randers, College 360 i Silkeborg og Learnmark i Horsens? Det giver ikke sig selv, hvad der ligger i navnet, men det skal det gøre fremover.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tager nu den bold, som statsminister Mette Frederiksen (S) lagde op i sin åbningstale i Folketinget med ordene, "hvorfor er vi holdt op med at kalde ting det, de er? Det er en helt unødvendig fremmedgørelse". Undervisningsministeren vil ikke længere godkende den type navne på skoler.

- Det er forvirrende nok i forvejen at være ung og skulle orientere sig i uddannelseslandskabet - også for de forældre, der skal hjælpe de unge. Man skal kunne afkode, hvad skolerne laver. Da jeg skulle vælge uddannelse, hed det Slagelse Gymnasium, Slagelse Handelsskole, Slagelse Tekniske Skole. Det kunne man afkode, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

- Der er i forvejen 102 forskellige erhvervsuddannelser, men at skolerne, der tilbyder dem, så oven i købet hedder noget, man ikke kan forstå, dur slet ikke. Det er blevet lige lovligt specielt med alle disse mærkelige navne, siger hun.

Simpel beslutning

- I gamle dage havde skolerne de navne, du godt kan lide, og så har de typisk fået disse navne, når de er fusioneret med hinanden. Men det bliver jo godkendt i ministeriet. Kunne I ikke bare have sat en stopper for det for længst?

- Det ville kræve, at der havde siddet en socialdemokratisk minister. Men det stopper nu. Disse navne vil i fremtiden blive afvist.

- Hvilke kriterier skal et navn så leve op til nu?

- Skolerne skal hedde det, de er. Det er det gode ved denne beslutning. Den er utrolig simpel.

- Vil det være et kriterium, at navnet skal være dansk?

- Som jeg sagde: Slagelse Gymnasium. Slagelse Handelsskole. Slagelse Tekniske Skole. Det er rammen for, hvad man kan hedde. I dag ville det så hedde Slagelse Erhvervsskole. Det er den slags navne, der kan godkendes. Og det skal være enslydende landet over.

Pernille Rosenkrantz-Theil har dog ikke tænkt sig at tvinge eksisterende skoler som Tradium for eksempel til at skifte navn til eksempelvis Randers Erhvervsskole, selv om hun håber, at det sker.

- Min beslutning gælder for skoler, der skifter navn eller fusionerer i fremtiden. Jeg tænker da, at nogle af de andre skoler vil tænke over, om ikke det er på tide at skifte til et forståeligt navn. Og så vil jeg overveje, om det bliver nødvendigt at stramme op med lovgivning, siger hun.

Tvungen konkurrence

Når skoler beslutter sig for et nyt navn, bliver beslutningen taget i skolens bestyrelse, inden den bliver godkendt i ministeriet. Her er der også elevrepræsentanter med i beslutningen.

- Bestyrelsesformænd på for eksempel College 360 og Learnmark fortæller, at eleverne syntes, at navne som Silkeborg Erhvervsskole simpelthen er for kedelige. Er det ikke vigtigere, at unge mennesker kan relatere til en skoles navn, end at halvgamle politikere kan?

- Nej, det er det faktisk ikke. Det vigtigste er, at man kan forstå, hvad det er for en skole, man taler om. Meningen er, at indholdet, ikke navnet, skal være spændende.

- Argumenterne bag navnene er typisk, at skolerne vil vise, at de har internationalt udsyn, at de er moderne og vil virke relevante og attraktive for unge mennesker. Hvad er der egentlig galt i det?

- Intet. Der er noget galt, når man ikke kan afkode navnet. Det er jo bare markedsføringsstrategi. De mener, at det gør dem bedre i stand til at tiltrække elever end skoler med kedelige navne. Jeg kan bare konstatere, at der i 2018 blev brugt 110 millioner kroner på markedsføring på erhvervskolerne. I stedet kunne man ansætte tre en halv lærer på hver enkelt skole. Det er forkert anvendelse af skattekroner.

- Skolerne siger, at netop det er et problem, som du og dine politikerkolleger har påført dem. De er blevet til selvejende institutioner, der kan gå konkurs, hvis de ikke får nok elever, så de er blevet tvunget til at konkurrere om eleverne - hvad siger du til det?

- Det har de fuldstændig ret i. Pilen peger på beslutninger, truffet gennem årtier, som Socialdemokratiet også har været med i. Vi har fået meget godt ud af at gøre skoler selvejende med den frihed, det har givet dem, men det har også haft denne bivirkning.

- Hvad vil du gøre ved det?

- Tænke grundigt over det og snakke med skolerne, inden jeg konkluderer på det. Det er jeg i gang med.

- Så du har identificeret problemet, men har ikke fundet en løsning?

- Ja, men alt andet ville også være useriøst her tre måneder efter, jeg er blevet minister.

- Jo, men dit parti har trods alt beskæftiget sig med uddannelsespolitik, inden du blev minister.

- Vi taler om grundlæggende mekanismer i systemet. Her skal man sidde med regeringsapparatet, så man kan se konsekvenserne af forandringer, inden man begynder at konkludere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Tvis skal vokse ud mod motorvejen

Annonce
Annonce
Annonce
Leder For abonnenter

Sløj ligestilling

Hvis man lige gik og troede, at det haltede gevaldigt med ligestillingen i de private virksomheder, så er det ikke noget imod ligestillingen i det kommunalpolitiske i Holstebro. Mændene er ikke bare flest med stor overvægt i byrådet. De sidder også tungt på syv af otte udvalgsformandsposter og endnu tungere på bestyrelsesposterne i de selskaber, som kommunen udpeger bestyrelsesmedlemmer til. I sidste uge kom Danmarks Statistik med en opgørelse, der viste, at 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne i det private er kvinder. Det er bestemt ikke er imponerende. Men i forhold til i det kommunalpolitiske system er man da i det mindste kommet et stykke vej. Nu er det jo ikke nødvendigvis et problem, at der ikke sidder nogen kvinder i bestyrelsen i eksempelvis det fælleskommunale affaldsselskab Nomi4s eller flere for bordenden i diverse politiske udvalg, hvis det er fordi, kvinderne bare ikke har lyst - selv om flere af posterne også har en attraktiv økonomi. Det største problem er, at man risikerer at gå glip af en forfærdelig masse talent, hvis man ikke lader kvinderne komme mere i spil. Det handler bestemt ikke om, at der skal laves kvoter. Mange kvinder vil sandsynligvis frabede sig at blive valgt til en bestyrelse i det private erhvervsliv alene på grund af deres køn. Det samme gør sig formentlig gældende i den politiske verden. Kvinderne skal frem i køen, fordi de er kompetente, og fordi de bidrager positivt til en virksomhed. Også på bundlinjen. Når man ser på ligestillingen i den kommunalpolitiske verden, er der stadig et stort bjerg, der skal bestiges. Der er stadig en mur af mænd, der skal væltes af vejen. Der mangler både flere kvinder, der banker i bordet og siger, at nu er det nok og som kan inspirere andre. Og der mangler også en politisk kultur, hvor man sikrer sig, at det vitterligt også er den bedste m/k, der får jobbet - og ikke bare den bedste mand. Som kommunens eneste kvindelige bestyrelsesmedlem i et af de kommunale selskaber siger: "Det er et punkt, der ikke har fået så meget opmærksomhed, men det tror jeg, at det vil få i fremtiden." Mon ikke.